Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

33 III. Varmefylde. 27. Varmeenhed. Naar et Legeme skal opvarmes, maa der tilføres det en vis Mængde Varme; denne Varme- mængde afhænger dels af Temperaturstigningen, dels af Legemets Vægt og dels af Legemets Natur. Varmemængder angives i visse Enheder, Varmeenheder eller Calorier; ved 1 Varmeenhed eller 1 Calorie forstaas den Varmemængde, som maa tilføres 1 Vægt- enhed Vand ved 0°, for at dets Temperatur skal stige til 1°; som Vægtenhed benyttes i Reglen 1 Kilogram eller 1 Gram, her i Bogen 1 Kilogram. Det lader sig godtgøre, at den Varmemængde, der maa tilføres en vis Vægt Vand for at faa en bestemt Temperatur- stigning, meget nær er uafhængig af Vandets oprindelige Tem- peratur; blandes saaledes 1 Kgm. Vand ved 4° med 1 Kgm. c 4 -4- 22 \ Vand ved 22°, faas 2 Kgm. Vand ved 13° (=—~—J, og heraf lærer man, at der medgaar ligesaa megen Varme til at opvarme 1 Kgm. Vand fra 4° til 13°, som der mistes ved dets Afkøling fra 22 0 til 13 °, og som altsaa maatte medgaa til at opvarme det fra 13° til 22 °. Naar altsaa p Kgm. Vand skulle opvarmes fra t° til T°, vil der hertil medgaa p (T—t) Varmeenheder; absolut rigtigt er dette dog ikke, thi saavel for Vand som for andre Legemer gælder det, at jo højere Temperaturen er, desto mere Varme maa der til for yderligere at forhøje den; Afvigelsen er dog ikke stor. Na ar p Kgm. Vand afkøles fra T° til t0, mister Vandet p (T—Varmeenheder. Na ar p Kgm. Vand ved t° og p{ Kgm. Vand ved tv 0 blandes, siges Blandingen at indeholde pt-[-pltl Varme- fn £ ____________________________________7) enheder, og Blandingstemperaturen bliver 1 P "T" P 1 28. Varmefylde. Ved et Legemes Varmefylde eller Varmekapacitet forstaas den Varmemængde, der kræ- ves til at opvarme 1 Vægtenhed af Legemet 1°. 3