Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

35 oven fyldt helt med Vand, som ved M hviler paa Kviksølv, der herfra naar op i Rørets vandrette Del. anbringes først i nogen Tid i smeltende Sne eller Is; ved Hjælp af en Strøm af kold Vinaand afkøles T indvendig, saa at noget af Vandet i C fryser til en Isskorpe om Røret; i T hældes derpaa lidt Vand, og Apparatet for- bliver nu staaende, indtil Temperatur- forholdene ere bievne konstante, hvilket viser sig derved, at Kviksølvoverfladen i Haarrøret staar stille. Derpaa benyttes Dette Apparat Fig. 22. Apparatet til Forsøget, og dette bestaar deri, at lidt af det Legeme, hvis Varmefylde man vil finde, først opvarmes til en vis Temperatur (100 °) og derpaa bringes hurtig ned i Reagens- glasset T; her meddeler det sin Varme til Vandet i T, og naar dette Vands Temperatur ikke overstiger 40, vil det varmeste Vand altid være nede ved Bunden; Vandet i T afgiver den modtagne Varme til Isen udenom, saa at noget deraf smelter, der sker en Sammentrækning, og man ser, at Kviksølv- overfladen gaar tilbage i Røret. Det vil let ses, at man af denne Flytning kan beregne Legemets Varmefylde. 30. Blandings metoden. Hertil anvendes et Vand- kalorimeter, der bestaar af et blankt Metalkar, som ved Traade er ophængt i et større blankt Metalkar; derved har man indskrænket en eventuel Varmeudstraaling til det mindst mulige. I det inderste Kar er der Vand, og i dette befinder sig en Omrører og et Thermometer, Det Legeme, hvis Varmefylde c skal findes, opvarmes nu først til en vis Temperatur T° (i Reglen 100°) og bringes derpaa hurtig ned i Kalorimetret; dettes Temperatur, som vi ville kalde t°, stiger da og vedbliver hermed, indtil Legemet og Vandet har faaet samme Temperatur, Blandingstempera- turen t}. Naar Legemets Vægt er P, har Legemet mistet Varmemængden Pc (T—^), og er Vægten af Vandet i Kalorimetret p, har Vandet modtaget p (tt — t) Varmeenheder; man har da til Bestemmelsen af c: Pc(T—tx) — 3*