Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
13. At Jordmagnetismen paavirker en Magnetnaals Poler
lige stærkt til modsatte Sider, kan sés deraf, at en Traad, i
hvilken der er ophængt en Deklinationsnaal, hænger fuldstændig
lodret, og dersom man lægger en Magnet paa et Stykke Kork,
som svømmer paa Vand, vil Korken kun drejes rundt, til
Naalen befinder sig i den magnetiske Meridianplan, men anden
Bevægelse fremkalder Jordmagnetismen ikke.
Anbringes Inklinationsnaalen saaledes, at den kun er
drejelig i en lodret Plan vinkelret paa den magnetiske Meridian
(Metalgaflens Grene holdes i den magnetiske Meridianplan),
vil Naalen stille sig lodret, da Jordmagnetismens horisontale
Komposant i saa Fald ingen Indflydelse har paa Naalens Stilling.
I det Følgende skal det vises, hvorledes Jordmagnetismens
Konstanter — Deklination, Inklination og Intensitet — kunne
bestemmes.
14. Bestemmelse af den magnetiske Deklination (Mis-
visning). Hertil benyttes Gauss’s Magnetometer. Dette
Fig. 19.
bestaar af en Theodolith (vandret, inddelt Kreds, hen over
hvilken der kan drejes en Kikkert med Traadkors); omtrentlig
vinkelret paa den magnetiske Meridian er der anbragt en
Maalestok M lidt under Theodolithen. I Kikkertens optiske
Axe, naai Kikkerten stilles vinkelret paa N, er Ophængningen