Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

67 57. Kogning. I Almindelighed foregaar Fordampningen kun fra Overfladen; men opvarmer man stadig Vædsken, vil man naa til en Temperatur, ved hvilken der begynder at danne sig Dampbobler paa det Sted af Karret, hvor Varme- tilførselen sker, altsaa som oftest ved Karrets Bund; fortsættes Varmetilførselen, vil der stadig danne sig nye Dampbobler, som stige igennem Vædsken op til Overfladen, hvor de forlade Væd- sken. Denne siges da at koge. Saalænge Kogningen staar paa, holder Temperaturen sig uforandret, hvoraf man lærer, at al den Varme, der under Kogningen tilføres Vædsken, forbruges til Damp- dannelsen. Vi have altsaa her et til Smeltningen svarende Fænomen. Betingelsen for, at Kogningen skal indtræde, er altsaa. den, at Dampene, der udvikles nede i Vædsken skulle udøve Tryk nok til at overvinde 1) Vædskens Vedhængning ved Karret, 2) den overliggende Vædskesøjles Vægt og 3) Trykket paa Vædskens Overflade. Jo større disse Hindringer ere, desto højere maa Dampenes Temperatur være, for at de skulle kunne overvinde dem. Vand, der staar til en stor Højde i et Kar skal have en højere Temperatur for at komme i Kog, end Vand, der staar lavt. — I et Glas- kar begynder Kogningen ved en højere Temperatur end i et Metalkar paa Grund af den større Vedhængning til Kar- væggen. Medens en Dampboble stiger op igennem den kogende Vædske, formindskes det Tryk, der hviler paa den; den vi] altsaa udvide sig, men bliver derved afkølet og det desto mere, jo nærmere den kommer Overfladen. I det Øjeblik, Dampboblen forlader Vædsken, er dens Tryk lig Trykket paa Vædskeoverfladen, og den Temperatur, den har i dette Øjeblik, afhænger derfor ene og alene af Trykket paa Overfladen. 58. Ved en Vædskes Kogepunkt forstaar man Tem- peraturen af Dampene, der forlade den kogende Vædske. Kogepunktet afhænger da som nævnt ene og alene 5*