Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

80 Tid paa denne Maade, vil der ske en stadig Fortætning Fig. 43. af Damp i B og en stadig Fordampning af Vandet i A; til Slutning er Tempera- turen af Vandet i A sunket saa meget, at Vandet bedækker sig med en Isskorpe; ogsaa Is fordamper, saa at Isdannelsen bliver ved. Den Mængde Varme, der for- bruges til at forvandle 1 Kgm. Vædske til Damp ved samme Tem- peratur, kaldes Vædskens Fordamp- ningsvarme. 74. Bestemmelse af For dampnings varmen og Dampes Varmefylde. Vil man finde en Vædskes For- dampningsvarme, bringer man Vædsken i Kog i en Retort og leder Dampene derfra igennem et Slangerør ned i et Kalori- meter; Slangerøret ender nederst i en Beholder, hvorfra et Rør fører ud i Luften. Kogningen finder da Sted under Luftens Tryk, og et i Retorten nedsat Thermometer angiver Tempera- turen T° af de udviklede Dampe; naar disse Dampe nu træde ind i Slangerøret i Kalorimetret, fortættes de først, hvorved de afgive deres bundne Varme, og derpaa afkøles den dannede Vædske fra T0 til Kalorimetrets Blandingstemperatur 1, °, hvorved der atter afgives Varme. Vægten P af den Damp, der er fortættet, finder man ved at veje den Vædske, som er bleven dannet i Slangerøret og opsamlet i Beholderen for- neden; er nu Fordampningsvarmen a?, Vædskens Varmefylde c, Vægten af Vandet i Kalorimetret/), Vandværdien v, og Kalori- metrets Begyndelsestemperatur t°, saa har man _ p c = (p + r) (z i — o ’ hvoraf x kan findes, naar c er bekendt. Men vil man nu finde Fordampningsvarmen ved en anden Temperatur end Vædskens Kogepunkt under almindeligt Luft- tryk, saa maa det Rør, der fra Slangerøret gik ud i Luften, sættes i Forbindelse med en Fortætnings- eller en Fortyndings- pumpe, og naar man da varierer Trykket inde i Apparatet,