Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
anden Ende er i Forbindelse med et Manometer. Da Ilten
ikke kan undvige, vil dens Tryk stadig vokse, efterhaanden
som Iltudviklingen gaar for sig. Ilten afkøles paa følgende
Maade: M er omgivet af et andet Kobberrør, H, hvori der er
flydende Kulsyre; Dampene herfra bortpumpes igennem Røret a
og blive igen sammentrykkede ved Hjælp af den dobbelt-
virkende Suge- og Trykpumpe EF; de sammentrykkede Kul-
syredampe træde ind i Røret K, hvor de afkøles, saa at de
fortættes til Kulsyrevædske, og denne træder atter over i H
igennem Røret k. Afkølingen af Kulsyren i Røret K sker
paa en lignende Maade som Iltens Afkøling i M, men
ved Hjælp af Svovlsyrling; de herved virkende Pumper ere
AB, og Svovlsyrlingens Afkøling i D sker ved Iljælp af
koldt Vand; igennem Røret d træder Syovlsyrlingvædsken
ind i det K omgivende Rør C. I dette Rør fandtes Tempera-
turen at være ca. 4- 70°, hvorimod den i Røret H var nerie
ved ca. -?• 130°. Det viste sig da, at Ilten blev fortættet til
Vædske ved et Tryk af ca. 450 Atmosfærer; aabnede man
saa for en Hane paa Røret M, strømmede der flydende Ilt ud,
men den fordampede naturligvis hurtig.
Med samme Apparat fortættedes ogsaa Brint, men ved et
noget større Tryk.
VIL Varme og Arbejde.
84. En Analogi imellem Varme og Lys er alt paavist
under Fremstillingen af Straalevarmen; Lyset bestaar af Æther-
svingninger, og det samme maa derfor ogsaa være Tilfældet
med Straalevarmen; denne er altsaa en Bevægelse, og jo livligere
Bevægelsen er, desto stærkere er Straalevarmen.
Men naar Straalevarmen er en Bevægelse, saa maa al anden
Varme ogsaa være det, og vi skulle nu i Korthed se, hvorledes
man opfatter denne Sag.
Ethvert Legeme bestaar af Molekyler eller Smaadele, ad-
skilte ved Mellemrum; Molekylerne bestaa igen af Atomer. Vi