Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

113 IX. Kilder til Varmen. 93. Kemiske Processer. Naar to eller flere Stoffer indgaa en kemisk Forbindelse med hinanden, sker dei’ en Varme- udvikling; naar et Stof adskilles i sine Bestanddele, finder der et Varmetab eller Varmeforbrug Sted. Ofte er Forholdet saa- ledes, at et Stof, der indtræder i den kemiske Forbindelse, samtidig udskilles af en anden kemisk Forbindelse; der finder i saa Tilfælde baade en Varmeudvikling og et Varmeforbrug Sted; den samlede Varmeudvikling bliver da lig den algebraiske Sum af de enkelte Varmeudviklinger (o: Varmeforbrugene regnes med negativt Fortegn). Varmeudviklingen ved to Stoffers Forening er altid den samme, hvorledes end Forbindelsen sker (Hess’s Lov); der er altsaa samme Varmeudvikling ved Dannelsen af Kulsyre, enten man lader Kulstof forbrænde straks til Kulsyre, eller det først forbrænder til Kulilte, der kun indeholder den halve Mængde Ilt, og Kulilten derefter til Kulsyre. Den her nævnte Varmeudvikling ved kemiske Processer kaldes en Forbrænding; ofte kaldes den først en Forbrænding, naar der kommer en Lysudvikling til. I det daglige Liv for- staar man ved en Forbrænding den Forening, der linder Sted af Kulstoffet og Brinten i vore Brændsels- og Belysnings- materialier med Atmosfærens Ilt, naar en bestemt Antændelses- temperatur er tilvejebragt. Den ved Forbrændingen udviklede Varmemængde kan man bestemme ved at lade Forbrændingen foregaa i et af Vand omgivet Rum; Vandet modtager da den udviklede Varme, og denne bestemmes som ved de almindelige kalorimetriske Maalinger. Idet man ved et Stofs Brændværdi forstaar den Varme, der udvikles ved Forbrænding (med Ilt) af 1 Kgm. af Stoffet, har man fundet følgende Brændværdier : Brint Trækul Gasku] Grafit Diamant 34200 8080 8047 7797 7776. Vore almindelige Brændselsmaterialier indeholde Aske, d. v. s. ubrændbare Stoffer; jo større Askemængden er, desto mindre bliver Brændværdien. Hvad Træ angaar, saa er dets 8