Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

114 Brændværdi størst, naar Træet er tørt, thi dels hører Vandet til de ubrændbare Stoffer, dels vil det, naar Træet brænder, forbruge Varme til sin Fordampning, hvilken Varme altsaa gaar tabt. De forskellige Slags Træ have i tør Tilstand om- trent samme Brændværdi, nemlig cr. 2900 Varmeenheder; lige- store Rummaal af forskellige Træsorter udvikle altsaa Varme- mængder, der staa i ligefremt Forhold til Vægtfylderne. 94. Dyrisk Varme. Denne er egentlig et Eksempel paa den foregaaendeMaade at faa Varme paa. Menneskets Temperatur er c. 37°, Pattedyrenes imellem 37 ° og 40 °, Fuglenes lidt højere. Aarsagen til denne indre Varme er Varmeudviklingen, som finder Sted ved den Forbrænding, hvorved Kulstoffet og Brinten i det fra Hjærtet til Lungerne kommende, venøse Blod forener sig med den igennem Lungerne indaandede Ilt fra Atmosfæren, ved hvilken Proces Blodet omdannes til arterielt Blod. Blodets Kulstof og Brint kommer fra Næringsmidlerne. Den i Legemet udviklede Varme tabes ved Fordampning af Fugtighed igennem Huden, ved Udstraaling og Bortledning af Varme til Genstande udenfor og endelig ved Omsætning til det Arbejde, som Or- ganismen udfører. Derfor trænger et Menneske, der arbejder, til mere Næring end et, der hviler, og Aandedrættet er liv- ligere hos det første. 95. Mekanisk Arbejde. Varmeudviklingen ved dette er omtalt i det foregaaende og forbigaas derfor her. Varmeudviklingen af den elektriske Strøm er en Varme- udvikling ved kemiske Processer, dersom Strømmen frembringes af galvaniske Apparater, og en Varmeudvikling ved mekanisk Arbejde, naar Strømmen frembringes af Dynamo-Maskiner. 96. Solvarmen. Den vigtigste Kilde til Varme paa Jorden er Solen. Denne udstraaler Varme til Himmelrummet i alle Retninger, og en lille Del af denne Varme træffer Jorden. Alængden af den Straalevarme, som Jorden modtager fra Solen har man bl. a. maalt ved Hjælp af Pouillet's Pyrhe- liometer (Fig. 61). Dette bestaar af en flad, cylindrisk Kasse af tyndt Metal, som er fyldt med Vand og anbragt paa den ene Ende af en lang Stang vinkelret paa denne; paa Stangens anden Ende er der en Skive, som er ligesaa stor som Kassen. Stangen er befæstet til et Stativ paa en saadan