Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

ELEKTRICITET. I. Den elektriske Tilstand. 20. Thales (c. 600 f. C. F.) er den første, der har vist Existensen af den Naturvirksomhed, vi kalde Elektricitet; den viste sig derved, at lette Legemer som Haar, Papirstumper m. m. bleve tiltrukne af gnedet Rav (gr. Elektron). En Ad- skillelse imellem dette Phænomen og de magnetiske Tiltræk- ninger og Frastødninger blev først gjort af den engelske Læge Gilbert, Livlæge hos Dronning Elisabeth. Indtil han ved sine Forsøg grundlagde Elektricitetslæren, vare foruden Rav kun to Legemer bekjendte som besiddende den samme Egenskab. Gilbert viste nu, at et meget stort Antal Legemer ved Gnid- ning kom i Besiddelse af den samme Egenskab, bleve elek- triske (Svovl, Harpix, Schellak, Ædelstene, Glas o. s. v.)> og at de da kunde tiltrække hvilkesomhelst smaa, faste Legemer og tillige Vædskedraaber, hvorimod han ikke blev opmærksom paa elektriske Frastødninger. Derimod iagttog han, hvad der nu er let forklarlig, at Virkningerne vare langt stærkere i tør end i fugtig Luft. De elektriske Frastødninger bleve paaviste af Otto von Guericke, som konstruerede den første Elektrisermaskine; denne bestod ganske simpelt af en Svovlkugle paa en 5 Tom- mers Diameter, som kunde drejes hurtig rundt om en Axe igjennem Centrum. Blev Kuglen under Omdrejningen gnedet med Haanden, blev den stærkt elektrisk og kunde saa anvendes til Forsøg. Ved disse iagttoges det, at et Legeme, som var tiltrukket af Kuglen og havde været i Berøring med den, der-