Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

30 Tab til Luften af de to Elektriciteter, bliver et Overskud af positiv Elektricitet tilbage paa Cylinderen. Den i BC ved Fordeling fremkaldte Elektricitet kan atter virke fordelende eller influerende paa andre Ledere. Anbringes Fig. 26. saaledes en Cy- linder DE i For- længelsen af BC, fremkalder C’s positive Elektri- citet ved For- deling negativ Elektricitet i den nærmeste Halvdel af Cylinderen D E og positiv i den fjærneste Halvdel. Cylinderen D E kan atter virke fordelende o. s. fr. Ligeledes vil den negative Elek- tricitet ved B virke tilbage paa Elektriciteten i Kuglen A; dersom denne ikke befandt sig i Nærheden af elektriske Ledere, vilde dens Elektricitet være ligelig udbredt overalt, men nu, da den har virket fordelende paa BC, vil den op- hobe sig stærkest paa det Sted, der er nærmest B, og svagest paa det fra B længst fjærnede Sted. Jo længere en Leder er, desto stærkere bliver den deri ved Fordeling fremkaldte Elektricitet, og den neutrale Linie flytter sig desto længere bort fra det Legeme, hvis Elektricitet har fremkaldt Fordelingen. Berører man Lederen paa et eller andet Punkt afledende med Fingeren, forlænges den saa at sige i det Uendelige; fjærnes derefter Fingeren og det for- delende Legeme, slaa alle Kuglerne ud med den tidligere til— trukne Elektricitet, der da har udbredt sig over det Hele. Nærmes det fordelende Legeme til Lederen, vil der til- sidst springe en elektrisk Gnist over imellem dem, og alle Hyldemarvskugler ville da slaa ud med samme Elektricitet som Legemets (4); dette vil derefter være svagere elektrisk. En Del af Æs positive og al B's negative Elektricitet have neutraliseret hinanden i Gnisten, og paa Cylinderen bliver der kun C’s positive tilbage. Da det derved ser ud, som om X’s positive Elektricitet var igjennem Gnisten gaaet over paa Cylinderen, siger man — men med urigtig Betegnelse — at Cylinderen er bleven elektrisk ved »Meddeling«.