Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

32 Fir. 29. bladene. Blive disse elektriske, fremkalde de den modsatte Elektricitet i Stængerne, og Udslaget bliver langt større. 24. Den ved Fordeling tiltrukne — og ligeledes den frastødte — Elektricitets- mængde er mindre end den Elektricitets- mængde, som har fremkaldt Fordelingen; kun i ét Tilfælde ere de ligestore, nemlig naar det fordelende Legeme er helt omgivet af den Leder, hvori Fordelingen er fore- gaaet; dette er vist paa følgende Maade af Faraday. En Kobbergryde, som er godt isoleret, bliver ved en Metaltraad sat i Forbindelse med et Elektroskop, der befinder sig i nogen Afstand fra G. Fører man nu en i en Silketraad ophængt og med f. Ex. positiv Elektricitet ladet Metalkugle K ned i Gry- den, fordeles Elektriciteten i denne, negativ tiltrækkes til Grydens Inderside, positiv fra- stødes til Ydersiden og frem- kalder et Udslag i Elektro- skopet; dette voxer, jo dybere Kuglen sænkes, indtil en be- stemt Dybde; og er Kuglen kommen ned under den, for- bliver Udslaget konstant, hvor Kuglen saa end befinder sig. Udslaget forandres ikke, naar der over Gryden lægges et Metallaag, og man kan derfor nu betragte Kuglen som helt omgiven af den Leder, hvori For- delingen er foregaaet. Bringes Kuglen i Berøring med Gryden, forandrer dette ikke Udslaget; Kuglen og Gryden udgjøre da ét Legeme, og der kan kun være Elektricitet paa ) dersiden, saa at Kuglens positive og Grydens negative maa have op- hævet hinanden ganske, hvorfor Kuglen ogsaa, naar den tages ud af Gryden efter Berøringen med denne, viser sig uelektrisk. Dersom man sænker to eller flere elektriske Kugler ned i Gryden, faar man paa Ydersiden af denne en Ladning, der