Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

34 Faraday har vist dette saaledes: Tre Messingskiver A, B, C ere anbragte med B midt imellem A og C', disse to ere satte i ledende Forbindelse med to Fig. 30. i en Glasklokke E hængende Guldblade a og c. Meddeler man nu B svag posi- tiv Elektricitet, virker denne fordelende paa Elektriciteten i A og C, og Guld- bladene frastøde hinanden, da de begge lades med positiv Elektricitet; berøres derefter A og C afledende, hænge a og c atter parallelt ned. Sættes nu en Schellak - skive D ind imellem A og B, tiltrække Guldbladene hinanden, hvilket hidrører fra, at a er bleven positiv elektrisk. B’s positive Elektricitet har nemlig i Isolatoren D tiltrukket negativ og fra- stødt positiv Elektricitet; begge disse virke fordelende paa A, men den positive stærkest paa Grund af den mindre Afstand fra A, og altsaa vil a faa lidt positiv Elektricitet og til- trække c. Havde D været en Metalplade, vilde Virkningen have været stærkere. — Man sér altsaa, at et elektrisk Legeme fremkalder en større Fordeling i en Leder, naar der imellem dem befinder sig en Isolator istedetfor Luften (en Glasplade imellem dem giver saaledes samme Virkning som et 6 Gange mindre tykt Luftlag), og at den Fordelingselektrici- tet, der fremkommer i Isolatorer, atter kan virke fordelende. Ved gjentagne Fordelinger som de nævnte i Faraday’s Forsøg, kan der dog let komme Resultater, som vare uventede; et Exempel vil vise dette. Imellem en f. Ex. positiv elek- trisk Kugle K og et Elektroskop er anbragt en stor Metalplade M; i denne vil K's Elektricitet da fremkalde nega- tiv Elektricitet paa Oversiden og posi- tiv paa Undersiden, men den sidste tillige navnlig ud mod Pladens Rand; Fig. si. som Følge deraf kan Virkningen paa