Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
40 af den tidligere; havde man berøvet den faste Kugle al dens Elektricitet og derefter bragt den ned i Kassen til Berøring med den bevægelige Kugle, maatte denne, hvis de to Kugler vare nøjagtig ens, afgive Halvdelen af sin Klektricitet til den faste Kugle, og man vilde finde, at Frastødningen var en Fjerde- del af den tidligere. (Jfr. 33.) Som Enhed for Elektricitetsmængden kan man tage den, som frastøder en ligesaa stor Elektricitetsmængde i Enhed af Afstand (1 Cm.) med Kraftenheden (1 Dyn.). I Alminde- lighed anvendes dog en langt større Enhed, 1 Coulomb; en Milliontedel heraf, 1 Mikrocoulomb, er 3000 Gange større end den nævnte Enhed. To Elektricitetsmængder, hver paa en Mikrocoulomb og i Afstanden 1 Cm. fra hinanden, paavirke altsaa hinanden med en Kraft paa 9 Mill. Dyn. 30. Elektrisk Tæthed. Det er tidligere omtalt, at Elek- triciteten i en elektrisk Leder kun findes paa Overfladen, og for Simpelheds Skyld ville vi tænke os den som et Lag paa Overfladen. Hvis Lederen er en Kugle, er Laget ensformig udbredt overalt, men har den en anden Form, forandrer ogsaa Fordelingen af Elektricitet sig, og vil man tænke sig, at det elektriske Lag overalt har samme Tykkelse, maa Tætheden variere; ved et Steds elektriske Tæthed forstaar man derfor Forholdet imellem Elektricitetsmængden paa Stedet og Stedets Areal. Bliver der nu Spørgsmaal om den elektriske Tætheds Variation paa en Leder, saa kan dette gjøres til Gjenstand for en udelukkende mathematisk Behandling, idet Elektricitetens Udbredelse er en Følge af Loven for Kraft- virkningernes Afhængighed af Afstanden; Elektricitetens Virk- ning paa et Punkt i Lederens Indre maa være Nul, da der ellers vilde ske en Adskillelse ved Influens af dets to hinanden neutraliserende Elektriciteter, og Ligevægten var forstyrret. Undersøgelserne ere i Reglen meget komplicerede. Som Resul- tat skal her kun nævnes, at Elektriciteten paa en Leder op- hober sig stærkest der, hvor Krumningen er størst, og at den navnlig samler sig i skarpe Kanter og Spidser. Hvad enten et Legeme er svagt eller stærkt ladet, er Forholdet imellem de forskjellige Punkters elektriske Tæthed altid det samme, altsaa alene afhængigt af Formen.