Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
45 mindskes, naar Støtterne forlænges, eller deres Tværsnit for- mindskes. 1 fugtig Luft vil tilmed Isolatoren belægge sig med et tyndt Lag af Fugtighed, som forøger Ledningen. Hvad Elektricitetstabet til Luften angaar, saa hidrører dette dels fra Luftens Ledning og dels fra, at Luftmolekylerne tiltrækkes og derpaa frastødes af det elektriske Legeme, med- tagende noget af dettes Elektricitet; et lufttomt Rum er en absolut Isolator. Coulomb har ved Hjælp af Torsionsvægten bestemt Elektricitetstabet i Luften. Den faste og den bevæge- lige Kugle ladedes med samme Elektricitet, og han maalte da den Snoning, der var nødvendig for at bringe den bevægelige Kugle i en vis Afstand, f. Ex. 20°, fra den faste. Medens nu Kuglerne tabe Elektricitet til Luften, formindskes Udslaget, og han bestemte saa, hvor meget han hvert Minut maatte for- mindske Snoningen for at vedligeholde det samme Udslag. Da Udslaget er konstant, er Frastødningen proportional med Snonings- modstanden, altsaa med Snoningsvinklen, og Frastødningens Formindskelse kan altsaa let bestemmes. Denne Formindskelse fandtes at være proportional med Frastødningens Størrelse, og altsaa er Elektricitetstabet i hvert Øjeblik proportionalt med den paa Kuglen værende Elektricitetsmængde. Ved stærkere Ladninger end dem, der kan være Tale om ved Coulombs Forsøg, sés Elektricitetstabet derimod først at være meget stort, indtil Legemets Ladning er bleven bragt ned til en af Legemets Form afhængig Størrelse, og derpaa gjælder den nævnte Lov. Elektriciteten vil lettest strømme ud af en elektrisk Leder fra skarpe Kanter og Spidser; vil man altsaa bevare Elek- triciteten paa en saadan, maa den ikke have Kanter og Spidser. Strømmer Elektriciteten ud fra en Spids, kan denne Udstrøm- ning, naar den er tilstrækkelig stærk, mærkes som den »elek- triske Vind«, der har bevægende Kraft; i Mørke sés tillige en blaalig lysende Dusk paa Spidsen, naar det er positiv, og en lys Prik, naar det er negativ Elektricitet. — Naar man lader en Flamme slikke henad et elektrisk Legeme, danner den mange Spidser, og Elektriciteten taber sig derfor hurtig.