Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

50 Mængde, at den neutraliserer den derværende 4- E, og Skiven faar dér Overskud af 4-E; Kartonspidsen st’s 4-E gaar over paa Glasset paa den anden Side. Skiven gaar altsaa videre med negativ Elektricitet paa begge Sider, ankom- mer saaledes til Belægningen C, hvis Elektricitet forstærkes ved de samme Virkninger som nys nævnt, osv. Man kan derfor efter kort Tids Omdrejning tage Ebonitpladen bort, og en ejendommelig Susen tilkjendegiver, at der finder en stadig Udvikling af Elektricitet Sted; dette fortsættes, indtil Forøgel- sen af Elektricitet er lig Tabet deraf. Da Kartonspidsen er en Halvleder, er BBx’s Bagside aldrig ladet saa stærkt som dens Forside. Skér Omdrejningen i Mørke, lyse Spidserne paa den Maade, som er karakteristisk for Udstrømning af henholds- vis positiv og negativ Elektricitet (45). — Fordelingen i Glas- skiven spiller ogsaa en Rolle, men er udeladt af Betragtningen. Dersom man nu fjærner de to Kugler L og Lx, hvis Elek- triciteter hidtil ophævedes, fra hinanden, vil der under Skivens Omdrejning springe Gnister over imellem dem; hvis man fjærner £ og Lx saa langt fra hinanden, at der ikke mere kan springe en Gnist over, ved den Potentialforskjel, som L og Lx kunne faa, ophører Maskinens Ladning fuldstændig, og man maa da begynde forfra, altsaa nærme L og Lx til hinanden og under Skivens Om- drejning bringe et elektrisk Legeme hen til den ene Belægning. I Reglen benyttes L’s og L/s Elektriciteter til dermed at lade en til Maskinen hørende Leydnerflaske (40), hvorved Gnisterne blive sjeldnere, men langt Fig. 42. stærkere. 37. Carré’s Maskine har følgende Indretning. Paa to Glasstænger hvi- ler en stor, hul Metal- cylinder, Konduktoren A; G er en Glasskive og F en Ebonitskive, som ved Hjælp af et Snorløb kunne sættes i sam- tidig Omdrejning, F hur- tigst. I er en Indsuger, der staar ligeoverfor den