Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

56 nende, som er ferniseret paa Undersiden og er forsynet med et Glashaandtag. Disse Metalplader med det mellemliggende Fernislag udgjøre en Kondensator med stort Fortætningstal. Det til Undersøgelse foreliggende Legeme bringes i Berøring med den nederste Plade, Kollektorpladen, medens den øverste, Kondensatorpladen, afledes, og der vil altsaa bindes saa megen Elektricitet ved Fernislaget, at Legemet mister al sin Elektricitet. Derefter fjærnes Legemet, den øverste Plade løftes op, og den i den nederste Plade værende Elektricitet vil da udbrede sig over det Hele og fremkalde et Udslag at Bladene. III. Den elektriske Udladning. 43. Den elektriske Gnist. Naar to Ledere med for- skjellig Art af Elektricitet ere hinanden tilstrækkelig nære, eller i det Hele naar to Ledere med forskjellige Potentialer ere hinanden nære, springer der en elektrisk Gnist over imellem dem igjennem Luften. Modsatte Elektriciteter forene sig i Gnisten, der altsaa ikke gaar i nogen særlig Retning. Der sés et Lys og høres et lille Smæld. Ved spektroskopisk Undersøgelse af Gnisten har man fundet, at der finder en Glødning Sted: smaa glødende Par- tikler af de to Ledere springe over imellem dem, hvilket kan sés deraf, at naar Gnisten dannes imellem en Sølv- og en Guldkugle, bliver den første paa Gnistens Sted besat med ganske smaa Guldpartikler, den sidste med Sølvpartikler; men tillige kommer Luften i Glød, saa at man kan tale om den egentlige Gnist og en glødende Luft. Smældet hidrører fra Luftens pludselige Opvarmning. Gnistens Varighed er ikke en Gang en Milliontedel af et Sekund. Dens Farve afhænger efter det Foregaaende af saavel Ledernes som Luftens Art. Er Gnisten kort, er den retliniet, længere Gnister ere zigzagformige, hvilket hidrører fra en ulige Fortætning af Luften under Elektricitetens Overgang. Ved Slagvidden forstaar man den Afstand, hvortil to Ledere skulle nærmes, for at Gnistdannelsen skal ske; naar