Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Størrelse og Form saavelsom af Berøringsfladens Størrelse,
hvilket vil blive vist i det følgende. De udviklede Elek-
tricitetsmængder voxe derimod med Legemernes Størrelser, og
det er derfor ved Forsøgene over denne Elektricitetsudvikling
bedst at tage store Legemer.
Helmholtz har forklaret den elektromotoriske Kraft som
bestaaende i en forskjellig Tiltrækning, et Legeme i umærkelig
smaa Afstande skulde udøve paa positiv og paa negativ Elek-
tricitet. Det ene Legeme være A, det andet B; i Laget tæt
op til deres Berøringsflade, vil f. Ex. den i B værende positive
Elektricitet tiltrækkes stærkere af A end den negative, og den
i A værende negative Elektricitet tiltrækkes stærkere af B
end den positive; Elektriciteterne ville saa begive sig paa
Vandring, den positive over i A, den negative over i B, og
dette vil vedblive indtil den Tiltrækning, som Legemerne
udøve paa Elektriciteterne, holder Ligevægt med den Til-
trækning, som de frigjorte, uensartede Elektriciteter udøve
paa hinanden.
De angivne Virkninger ved Berøringen imellem to Legemer
fremkomme ogsaa, men langt mindre kjendelige, naar det ene
Legeme er en Leder, det andet en Isolator, ja ogsaa naar de
begge ere Isolatorer, og det paa samme Maade som ved Gnid-
ning af de to Legemer. Hvad der er sagt ovenfor, er altsaa
alméngyldigt. Buff, der har godtgjort dette, antager derfor
ogsaa, at Gnidningselektriciteten skyldes Berøringen imellem
Legemerne, og at Gnidningen kun bevirker, at Legemerne
komme i en inderligere Berøring med hinanden.
50. Berøring imellem faste Ledere. Volta paaviste
Elektricitetsudviklingen ved Berøring imellem faste Ledere
(Voltas Fundamentalforsøg). Man betjener sig af et
Kondensator-Elektroskop med Plader af forskjellige Metaller,
f. Ex. en Zink-Kollektorplade og en Kobber-Kondensatorplade,
og som sædvanlig med et isolerende Fernislag. Man har da
to andre Metalplader uden saadant Fernislag, en Zink- og en
Kobberplade, begge forsynede med Glashaandtag. Disse sidste
bringes i Berøring med hinanden, skilles derefter ad uden
Gnidning, og Zinkpladen bringes i Berøring med Kollektor-,
Kobberpladen med Kondensatorpladen; derefter skér det samme