Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

68 51. Voltas Spændingslov. Spørges der nu om, hvilke Metaller der faa højst, hvilke lavest Potential ved Berøringen, — og i disse Forhold høre f. Ex. Kul, Graphit, Brunsten med — saa er man kommen til det Resultat, at de alle kunne opstilles i en Række, og om denne gjælder det, at et Led i Rækken faar højst Potential ved Berøring med et efterfølgende, hvilket altsaa faar lavest. Potentialdifferensen bliver desto større, jo længere de vedkommende to Metaller staa fra hinanden i Rækken, og om Potentialdifferensen imellem to Metaller gjælder det, at den er lig Summen af Potentialdifferenserne imellem de to Metaller og hvilkesomhelst andre, imellem dem indskudte Metaller, saaledes at man faar samme Potentialdifterens imellem to Metaller, enten de ere i umiddelbar Berøring med hinanden, eller der imellem dem er indskudt et vilkaarligt Antal andre Metaller. Derfor er Potentialdifferensen imellem to Kobber- plader, der ere adskilte ved en Zinkplade, lig Nul. At den nævnte Lov, Voltas Spændingslov, er rigtig, kan vises derved, at naar man bringer Zink-Kollektorpladen og Kobber-Kondensatorpladen i ledende Forbindelse med hinanden ved en Zink- eller Kobbertraad eller ved en anden Metaltraad, som f. Ex. godt kan være sammenloddet af forskjellige Metaller Stykke efter Stykke, saa give Bladene altid det samme Udslag efter Traadens og Kondensatorpladens Ijærnelse. Af Loven følger det endvidere, at man intet elektrisk Kredsløb kan faa i en sluttet Ledning, dannet af Led i denne Række. Lad os tænke os tre Led i Rækken, A, B og C; Potentialdifferensen J I B, være m, paa imellem A og B, som almindelig skrives samme Maade B \ C = n, og vi vide da, at A I C = m + n. Har man nu dannet en sluttet Ledning af disse tre Metaller, saa vil der ved Berøringsstedet imellem A og B drives positiv Elektricitet over til 4 med en elektromotorisk Kraft, hvis Stør- relse maales ved m, ved Berøringsstedet imellem B og C drives der positiv Elek- tricitet over paa B — altsaa i samme Fig. 53. Retning som før — med en Kraft n, og endelig drives der positiv Elektricitet fra C over til A — i modsat Retning til