Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

70 der en tynd, ferniseret Glasplade med den Vædske, man vil undersøge, f. Ex. fortyndet Svovlsyre. Ved Hjælp af en isoleret Zinktraad bringes Zinkpladen i ledende Forbindelse med Vædsken, Traaden fjærnes, Glasset med Vædsken løf- tes op, og Bladene gjøre Udslag med negativ Elektricitet. R. Kohlrausch fandt paa denne Maade fort. Svovlsyre j Zink = 115, og skulde denne Vædske altsaa gaa ind i Spændingsrækken, maatte den staa foran Zink; men var dette Tilfælde, maatte fort. Svovlsyre | Kobber være større endnu (nemlig 115+100), den er derimod meget lille, hvortil saa endvidere kommer, at den fortyndede Svovlsyre saavelsom Syrerne i Almindelighed blive negative ved Berøring med de sidste Led i Rækken, hvilke altsaa blive positive, og det desto mere, jo længere nede i Rækken de staa. Vædskerne kunne altsaa ikke indordnes i Rækken, og deraf følger, at naar et af de i 51 nævnte 3 Metaller, A, B, C, blev erstattet af en Vædske, var der en Kraft tilstede i Kredsløbet, som drev positiv Elektricitet rundt den ene Vej, negativ den modsatte. Alkaliske Vædsker blive i det Hele positive ved Be- røring med Metallerne, og hvad Opløsninger af Metalsalte angaar, saa forholde de sig i Almindelighed overfor et Metal, med hvilket de komme i Berøring, paa samme Maade som det Metal, der indeholdes i Saltet, vilde gjøre. — Metallernes Overflades Beskaffenhed kan naturligvis bringe Resultatet til at variere en Del, og ved længere Tids Berøring imellem et Metal og en Vædske kunne chemiske Virkninger imellem disse forandre Forholdet betydelig. De Ledere, som lede Elektriciteten uden derved at under- gaa chemiske Forandringer (Leddene i Spændingsrækken) kaldes Ledere af første Klasse, medens de Ledere, som kun lede Elektriciteten, naar de samtidig undergaa chemiske Forandringer (især fortyndede Syrer og Saltopløsninger, smel- tede Legemer etc.), ere Ledere af anden Klasse. 53. Galvaniske Apparater. Tager man Ledere af første Klasse i Berøring med Ledere af anden Klasse, saa bliver Potentialdifferensen imellem de to yderste lig Summen af Potentialdiff’erenserne ved alle Berøringssteder i den bestemte Orden, men altsaa ikke lig den Potentialdifferens, man vilde faa,