Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

73 derpaa en Zinkplade, saa en fugtig Skive, saa en Kobberplade, en Zinkplade o. s. v., indtil der paa den sidste Skive ligger en Kobberplade. Dette er altsaa det samme som det omtaltte Bægerapparat; den positive Pol kommer ved den nævnte Orden af Pladerne foroven, den negative forneden, og forbindes de ved en Metaltraad, kommer Elektriciteten i Bevægelse. Op- rindelig laa der desuden en Kobberplade under den nederste Zinkplade, og en Zinkplade paa den øverste Kobberplade, men dette er overflødigt, da det ikke forøger Søjlens elektromoto- riske Kraft. Tøj- eller Papskiverne ere lidt mindre end Metal- skiverne, thi ved Søjlens Vægt presses Vædsken let noget ud af Skiverne, og den forhindres da i at løbe ned ad Søjlens Sider. 55. En anden Søjle er Zambonis tørre Søjle, bygget af uægte Guld- (Kobber) og uægte Sølvpapir (Zink) i runde Skiver; Metalfladerne lægges to og to imod hinanden, saaledes at alle Flader af det ene Metal vende til den ene Side, alle af det andet til den modsatte Side. Den i Papiret værende Fugtig- hed erstatter de fugtige Skiver i Voltas Søjle; ovntørrer man Papiret, bliver Søjlen uvirk- som. — Den tørre Søjle be- nyttes til Bohnenbergers Søjle-Elektroskop. Søjlen indesluttes da i et vandret Glasrør, og Polerne, som dannes af Messingplader, ere ledende forbundne med to an- dre Messingplader (a og g), som ere opstillede i en lille Afstand fra hinanden. Fra en Metalkugle hænger der et Guldblad ned imellem a og g, og naar det er fuld- stændig uelektrisk, er det i Hvile midt imellem de to, med modsatte Elektriciteter ladede Plader; men modtager det blot en lille Ladning af Elektricitet, frastødes det af den ene Plade, tiltrækkes af den anden og gjør da en Bevægelse henimod den sidste.