Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
vedkommende Metaller; det samme er Tilfældet med enkelte
andre Grupper af Salte.
Den her nævnte Elektricitetsudvikling er meget ringe,
undtagen ved Berøring imellem Syrer og Alkaliopløsninger
(Syren Alkaliet -4-); Opløsningens Koncentration influerer,
som naturligt er, paa Størrelsen af den elektromotoriske Kraft.
57. Berøring imellem luftbeklædte Metaller ogVædsker.
Elektricitetsudviklingen ved denne Berøring er navnlig under-
søgt af Grove med hans Gaselement. Dette bestaar af en
3-halset Flaske, i hvis to yderste Halse der ved Hjælp af
Propper er indsat Glasrør, i hvis foroven lukkede Ende der
er indsmeltet en Platintraad, hvortil der inde i Røret er be-
fæstet en Platinstrimmel og udenfor Røret slutter sig en lille
Platinskaal med Kvægsølv. Igjennem den midterste Hals
heldes stærkt fortyndet Svovlsyre ned i Flasken, og efter at
der er sat en tætsluttende Prop i, vendes Flasken op og ned,
saa at de to Glasrør fyldes helt med Vædske, hvorpaa den
vendes om igjen; ved Tilledningsrør brin-
ger man nu Ilt op i det ene Rør, Brint —
dobbelt saa meget — op i det andet Rør.
Forbindes de to Kvægsølvskaale med hin-
anden ved en Ledning, hvori der er ind-
skudt en Multiplikator, vil denne vise Til-
stedeværelsen af en elektrisk Strøm, som
gaar fra Brint igjennem Vædsken til Ilten,
saa at der ved Berøringen maa være ud-
viklet Elektricitet. Under Strømmens Gang
stiger Vædsken i de to Rør, saa at de til—
sidst blive helt fyldte dermed, og da vil Strømmen standse;
Grunden hertil er den, at Strømmen dekomponerer Vandet i
dets to Bestanddele Ilt og Brint, hvoraf Ilten gaar til Røret
med Brint, Brinten til Røret med Ilt, og i de to Rør ville
Brinten og Ilten forenes under Dannelsen af Vand; da der i
Vand er dobbelt saa megen Brint som Ilt, vil Vædsken i det
Rør, hvor der var Brint, stige dobbelt saa hurtig som Vædsken
i det andet Rør.
Man sér altsaa, at det med Brint beklædte Platin ved
Berøringen med Vædsken her er bleven negativt, og det for-
Fig. 59.