Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1912
Sider: 37
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
da Værkstedet ingen Driftskapital har. Den 28. Januar 1852 søges Magi-
straten om et Forskud paa 500 Rdr. til Fuldførelse af Lodderne til Juster-
kamret. Magistraten bevilger det kun under Forudsætning af, at der
fastsættes en bestemt Tidsfrist for Loddernes Aflevering. Af disse 500
Rdr. skal de 300 Rdr. bruges til Honorar til Poulsen personlig for hans
Arbejde, hvilket meddeles ham i en Skrivelse fra Bestyrelsen, hvori den
beder ham fastsætte Tidspunktet for Afleveringen, idet den gør ham op-
mærksom paa, at dettes Overholdelse nu ikke blot er en juridisk For-
pligtelse, men. ogsaa en Æressag for ham. Han sætter Tidspunktet til
Slutningen af Juli 1852, men karakteristisk nok fastsætter Bestyrelsen
Udgangen af September. Pengene bevilges, og 28. Septbr. 1852 melder
Bestyrelsen til Magistraten, at Lodderne er færdige: Justermesteren er
ikke i Byen, saa Afleveringen opsættes.
Poulsen har imidlertid haft en stor Forskrækkelse; den 13. Juli har
han meddelt Inspektør Faber, at han har opdaget, at det Messing Punds-
lod, som han liar lavet sine Lodder efter, har vist sig at være for let.
Dette Messingpund havde følgende Oprindelse: Schumacher i Altona
havde ved Regeringens Hjælp faaet en avtentisk Kopi i Platin af det
franske Mønsterkilogram; efter dette var der lavet to Pundslodder i
Messing, og et af disse tjente som Normal ved Poulsens Fremstilling af
Lodderne til Justerkamret, og ved omhyggelig Vejning af Professor
Hummel og C. Holten i 1850 viste det sig, at Poulsens Pund stemmede
med dette, saaledes at det var 0,5 mg tungere, og at hans Lodder stem-
mede godt indbyrdes; om det benyttede Vejningsapparat siges det, at
den Vægt, der benyttedes ved Sammenligning af de smaa Lodder vel
gav kendeligt Udslag for 1 mg, men langt fra altid lige meget.
Poulsen anmodede for en Sikkerheds Skyld i 1851 om at faa Schu-
machers Platinkilogram til København for at foretage en Sammenligning
mellem dette og det af ham benyttede Messingpund, der i mange Aar
havde beroet paa Læreanstalten. Tilladelsen blev given af Regeringen,
og Professor Hummel medbragte Platinkilogrammet, da han paa en
Hjemrejse fra London passerede Altona. Poulsen opdagede nu ved
Sammenvejning, at Schumachers Platinkilogram var 90 a 100 mg tungere
end de to Messingpund, Normalen og det Pundslod, Poulsen havde lavet,
og han melder derfor gennem Inspektøren til Professor Hummel, at han
frygter, at alle de Lodder, han har lavet til Justerkamret, er for lette.
Professor Hummel overværer da Dagen efter Sammenvejningen med
Platinkilogrammet og konstaterer, at Poulsen har Ret. Platinkilogrammet
er 95 mg tungere end de to Messingpund. Han eftersøger da i „Schu-
machers Jahrbuch für 1836“ pag. 237 o. f., hvor „Sammenvejningen af
dette nærværende Platinkilogram er sammenholdt med Normalkilogrammet
i Paris'' og ser, at alle Vejninger er reducerede til det lufttomme Rum.