Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1912
Sider: 37
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
normalerne for Vægten. Disse skulde efter Resolutionen fremstilles paa
den polytekniske Læreanstalts Værksted, og Forholdene her var smaa.
Værkstedets Forstander var „Mechanicus og Ridder“ Poulsen, og paa
ham alene hvilede alt Værkstedets Præcisionsarbejde, og da han tillige
underviste Eleverne, hindredes af Pladsmangel, Pengemangel, Regn-
skabsaflæggelse og Sygdom, er det ikke underligt, at det volder Vanske-
lighed at faa et saa stort og nøjagtigt Arbejde færdigt. Man faar et
levende Indtryk af Vanskelighederne ved at gennemgaa Papirerne i den
polytekniske Læreanstalts Arkiv fra 1840—1861, hvor man finder mang-
foldige Skrivelser, der er vekslede mellem den polytekniske Lærean-
stalts Bestyrelse og Kancelliet — senere Indenrigsministeriet — samt
med Københavns Magistrat om Loddernes Fremstilling. Tilsyneladende
arbejdes der ret hurtigt i Begyndelsen. 1843 meddeler Læreanstaltens
Bestyrelse, at Lodderne til Justerkamret er færdige, men bagefter følger
der en Skrivelse fra Københavns Magistrat, hvori den nægter at tage
mod disse Lodder til Justerkamret, da der ikke er saa mange, som
kræves efter den kgl. Resolution, af 1839; der skulde efter denne være 2
Mønsterpund og 2 Sæt store og smaa Lodder, medens Poulsen kun har
forfærdiget et Mønsterpund og et Sæt smaa Lodder, hvori der mangler
x/2 Qvintin; der foreslaas at omdanne de store Lodder fra 1684 og 1*598
til nye Normaler, idet det samtidig oplyses, at af disse store Lodder
findes et Sæt i Brug, og et Sæt opbevares paa Raadhusetx)- Lærean-
staltens Værksteder skulde foruden disse Lodder levere Normalmedicinal-
lodder og Maalestokke til Kancenlliet.
Fra 1845 og i de følgende Aar modtager nu Bestyrelsen en Række
Skrivelser fra Kancelliet, hvorved Tidspunktet for Loddernes mulige
Aflevering bringes i „behagelig Erindring“. I Begyndelsen er Bestyrelsen
energisk og forelægger Poulsen nummererede skriftlige Spørgsmaal om
Grundene ti], at de forskellige Genstande ikke er færdige, og Svarene
er delvis meget ubestemte og viser de vanskelige Forhold, han arbejder
under: Maalestokken kan ikke justeres, fordi der hidtil har manglet
Plads til den Maskines Opstilling, paa hvilken Justeringen skal fore-
tages. Til de store Lodders Justering mangler der en stor „Balance“,
som ikke er færdig; i det Hele er det „Opfylling af andet Arbeide og
Mangel paa Plads“, der er Skyld i Forsinkelsen. Dog loves nu det hele
færdigt til Oktober 1845. Dette skete ikke, og Skrivelserne vedbliver;
Københavns Magistrat bombarderer ogsaa med Skrivelser, men lige
meget hjælper det. Først 1850 er Medicinallodderne færdige, men Juster-
kamrets endnu ikke. Pengemangel hindrer ogsaa Arbejdets Fuldførelse,
1) Disse Lodder er senere overførte til „Den polytekniske Læreanstalt“ til midlertidig
Opbevarelse der.