Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

35 Arealet af Lustpumpens Ventilaabinnger og af Afløbsroret bor ikke være mindre end V4 af Luftpumpestemplets Areal, men heller noget storre; ellers blive Vandstrøm- ningerne, medens Pumpen gaaer hurtigst, for voldsomme og foraarsage Sted. I burtig- gaaende Maskiner fæa er Vandet i selve Pumpen saa stor Hastighed, at det slaacr mod Bund og Laag; for at undgaae den derved foraarsagede Allarm anbringer man et fiint Ror med Kran, samt en Ventil, der aa buer sig udenfta og indad, saaledes at lidt Luft under Sugningen slipper ind i Pumpen, hvor den ved sin Elasticitet borttager Slaget. Luftpumper til Maskiner, som bruge ferskt Vand, kunne uden Skate være af Jern; til Søemaskiner faae de en Metalstovle, 3/s å V<z Tomme tyk, med en ydre Iernklæd- ning af 3/4 å 1 Tommes Tykkelse. Stempel og Stempelstang cre da ogsaa af Metal, Pakningen for det meste af Hamp eller Bomuld, ligefrem viklet om en Fure i Stemplet. Da Lustpumpestemplets Friction er forholdsviis storre end Cylindcrstemplets, eonstrueres Lustpumpens Stempelstang noget stærkere i Forhold til den Krast, som den under almin- delige Omstændigheder har at udholde; Diameteren er gjerne Vs å Vi o as Pumpens for enkeltvirkende. Ve å V7 for dobbeltvirkende Pumper. Et Par fra de her beskrevne forskjellige Luftpumpeconstructioner forekomme i næste Capitel. § 21. Den Krast, som fremkommer ved Dampens Tryk paa Stemplet, forplantes gjennem Stempelstangen til Axelen paa forskjellige Maader. Man kan gjere Cylinderen bevægelig om et Par Tapper — osscillerende — og forbinder da selve Stempelstangen med Axelens Krumtap paa den i Fig. 39 viste Maade. Stykket A er smeddet i eet med eller med Hylse og Kile forenet til Stempelstangen; B, B er Metallagere, som gribe om Krumtappinden E; C Overlagcret, af Jern eller støbt i eet med det ovre Metallager; F, F to Bolte, tilsammen stærke nok til at modstaae Stemplets trækkende Krast, med Mottrikker, hvormed B, B kan trækkes sammen, efterhaanden som Slittage finder Sted. For at dette stal kunne flee maa der altid være noget Spillerum mellem de to halve Lagere. D er Smørekoppen, hvorfra et Hul forer gjennem Overdelen af Lageret, der oste forsynes med een eller flere Furer, som udbrede Olsen til Siden. Mottrikkerne til F, F bør være forsynede med Sætskruer eller andre Midler, som hindre dem i at dreie sig af sig selv. Vil man have Cylinderen faststaaende, saa kan man anbringe en Forbindelsesstaug, som overfører Stempelstangens Krast til Krumtappen; da denne indtager skraae Stillin- ger til begge Sider as Stempelstangens Retningslinie, soger ben at drive Enden af Stempelstangen til Siden, og for at hindre dette, forsynes Stempelstangen med et Tvær- stykke (cross head), som styres i Stempelstangens Retning af en Namme eller paa anden Maade. Maskinen faner i dette Tilfælde, ligesom naar Cylinderen osscillerer, Navn af direetevirkende, i Modsætning til Ballaneemaskincrne, hvorom nærmere siden. § 22. Tvcerstykkerne, som skulle styre Enden af Stempelstangen i ret Linie, faae mange forskjellige Former ester Styringens Beskaffenhed. Fig. 41 viser den Form, som nie c ft anvendes til mindre Maskiner. B er Stempelstangen, CC Tværstytket, DD,D1) Styrerammerne. B gaacr gjennem et Hul i Midten af CC og fæstes med en Mottrik eller en Kile. Enderne af CC ere forsynede med Metalklodser, som passe og glide frem og tilbage i Nammerne. Forbindelsesslangen har en gaffelformig Ende A, og forbindes til to afdreiede cylindriske Dele af Tværstykket med saakaldte Skroplagere, hvis Indretning nærmere sees as Gjennemsnittet Fig. 41, b. A er den cylindriske Deel, hvorom Dreiningen foregaaer,omtrent ligesaa lang som den er tyk; B, B ere to halve Mctallagere, ottekantede udvendig, V4 å 3/s Tomme tykke paa Siderne og noget 3*