Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Aarsager til Barometerets Falden. 151 len imellem den laveste og den hsieste Barometerstand kan anslaaes til over 2^- Tommer, og denne Forandring kan Vanddampenes Borttagelse eller Tilførelse ikke fremkalde. Men den Omstændighed, at Vanddampene forlade Atmo- sphceren og derved formindske dennes Spænding, er heller ikke den eneste Aarsag til, at de bringe Barometeret til at falde. Den i Dampene indeholdte latente Varme bliver jo nemlig ved Fortætningen fri og opvarmer den omgivende Luft, der bliver lettere, stiger op og bevirker et yderligere Fald af Barometeret. Forinden vi fremstille dette nærmere, bemærkes det, at Vanddampene, naar de stige op i Atmo- sphæren, ikke afkøles eller binde Varmen i saa høi en Grad, som Tilfældet er med de tørre Luftarter. Disses Tempe- ratur have vi jo antaget at aftage med 1° for hver 500 til 600 Fod, vi stige op i Atmosphceren; men Vanddampenes Temperatur aftager meget mindre, vel omtrent en Fjerdedeel heraf. De Vanddampe, som bestandig stige op i Atmosphceren, afkøles følgelig meget stærkere af den omgivende Luft end as deres egen Udvidelse, saa at der ofte indtræder en For- tætning under selve Opstigningen. Skyerne fremstaae derved, at de i Luften indeholdte Banddampe fortætte sig til Blærer; ved denne Proces ud- vikles der altsaa Varme der, hvor Skyerne opstaae, Luften, hvori de svæve, udvider sig, bliver lettere, hvorved Trykket af den omgivende Lnft faaer Overhaand; denne Luft vil derfor strømme ind imod Skyen og tvinge den lettere Luft opad. Samtidig hermed falder Barometeret. Her have vi altsaa en naturlig Forbindelse imellem Skyernes Dannelse, Barometerets Fald og Blæsten, og jo stærkere og voldsom- mere den ene af disse Factorer er, desto kraftigere ville ogsaa de andre blive. Naar Dampene fra Havet stige op i Atmosphceren og afkples, vil der altsaa strax kunne danne