Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

 176 Golfstrommens Brede og Dybde. ligesom dens Sider, at Varmen holder den oppe, og at den har et bestemt Leie i Oceanet. Bunden saavelsom Siderne i dette ere ikke vanskelige at fittde, thi det kan gjsres ved at lade et Jndex-Thermometer gane ned igjennem Strømmen og uuderssge Temperaturen i forskjellige Dybder, hvorved Grceudserue let naaes. Gaae vi saaledes med Thermo- meteret op laugs med Strømmen, da vil der vise sig en mærkelig Forskjel Paa dens Dybde, idet denne er omtrent 200 Favne i Bahamastrædet og derfra jevnt aftagende paa hele Veien imod Nordost; ved Cap Hatteras er Dybden kun 100 Favne. Floden stiger altsaa opad en Skraaplan paa samme Tid, som den udvider sig i Brede; dog voxer Vreden i et større Forhold end det, hvormed Dhbdeu af- tager, og som Følge heraf bliver ogsaa deu Hurtighed, hvormed Strømmen skrider frem, bestandig mindre og mindre. Imellem Florida og Cttba kan Strømmeu løbe med en Fart af over 1 Miil, ja til sine Tider 1^ Miil i Timen, medens Hurtigheden udfor Cap Hatteras er hpist Z Miil i Timen og i den nordlige Deel af Atlanterhavet, ved Europas Kyster, selvfølgelig endun meget mindre. Igjennem Strædet strømmer der altsaa hver Time en Spile af varmt Vand, 1 til 1^ Miil lang, 8 Mile bred og 1200 Fod dyb, for at sprede sig ud i det store Ocean og omsider skylle imod Europas Kyster. Hvilken mægtig Flod, og hvilken uhyre Masse Vand udsender den ikke! hvor langt staaer den ikke over Mqva- torialstrømmen, der ofte neppe kan soles, over deu nordafri- kanske Khststrøm og mange af disse Overfladestrømme, som vi ofte have Vanskelighed ved at udfinde. Den maa nedenfra lide et Tryk, som gjør, at den saaledes kan gaae op ad en Skraaplan, og dette lader sig ogsaa ganske naturligt efter- vise i de kolde Strømninger, som komme Nord fra og flyde