Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forandringer i Dampspændingen. 205 være, om Luften hele Døgnet igjennem havde været mættet med Dampe. Vi kunne ogsaa tænke os, at den øverste Curve angiver Temperatnrforandringerne, ligesom paa Figuren Side 195, og den nederste den til de samme Tider svarende Temperatur for Dugpunctet, hvilket kun vilde bevirke, at der maatte sættes en Thermometerscala op langs Siderne isteden- for en Scala for Dampspændingen. Det bliver da meget iøjnefaldende, at Lastens Fugtighedstilstand forandrer sig paa en ganske anden Maade end Dampmængden. Omtrent Kl. 3 om Morgenen er Luften, stjsndt Dampspændingen paa denne Tid er lavest, dog allerfugtigst, idet den næsten er mættet; hvorimod den Kl. 3 om Eftermiddagen er meget tør, da Temperaturen er stegen betydelig. Vil man derfor have en klar Forestilling om Fugtighedstilstanden, da maa man angive Dampenes Spænding i pCt. af den høieste Spænding, og det er dette Tal, som er indsat i Tabellens sidste Rubrik. Her vil man følgelig ogsaa kunne see, at Luften er mest fugtig omtrent Kl. 3 om Morgenen, mindst omtrent Kl. 3 om Eftermiddagen. De daglige, regelmæssige Svingninger i Luftens Fugtig- hedstilstand, eller i Dampenes Spænding, blive, ligesom de i Barometerstanden, ofte forstyrrede, og i tørre Egne, langt fra Kysterne, kunne de mange Gange siet ikke føles. Paa højtliggende Steder, hvor Dampene fra Dalenes Soer og Moser indtræffe senere paa Dagen, følge de ogsaa andre Regler. De aarlige Svingninger derimod, som i de Egne, hvor Temperaturen om Vinteren og om Sommeren er meget forskjellig, kunne være stærkt fremtrædende, erkjendes meget let. Det er en Selvfølge, at den varme Sommer- luft i Reglen maa indholde en meget større Dampmængde end den kolde Vinterluft, i hvilken en Deel af Dampene maa fortætte sig, og om Sommeren er derfor ogsaa Damp-