Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forandringer i Luften.
209
begynder den at opvarme Land og Hav, Fordampningen fra
Søen og den fugtige Jord tiltager, en større Mængde Vand-
dampe stiger op i Luften, hvilket sees deraf, at Dugpunctet
kommer høiere, Atmosphærens Spænding tiltager, og Baro-
meteret stiger. Omtrent Kl. 9 om Formiddagen, uoget for-
skjelligt efter Stedets Beliggenhed, beghuder Barometeret at
falde, endskjøndt det er aabenbart, at der netop paa denne
Tid og i de paafølgende Timer opstiger en forøget Mængde
Banddampe i Luften. Kb 10 om Formiddagen er Luftens
Temperatur 6,4° høiere end Dngpunctet; men Kl. 4 om
Eftermiddagen er den 9° høiere, og, jo ftørre Forskjellen er
imellem Luftens Temperatur og Dugpunctets, desto større
er ogsaa Fordampningskraften; i den tørre Luft stige Vand-
dampene op i stprre Mængde end i den fugtige.
Det synes heraf tydeligt at fremgaae, at, naar Jorden
opad Formiddagen er bleven stærkt opvarmet, og den heraf
opvarmede Luft, der bestandig, som i det Foregaaende ud-
viklet, stiger høiere og høiere t Atmosphæren, har naaet en
betydelig Høide, da lofter den Vanddampene op med sig og
mætter de højtliggende Luftlag. Vi see meget ofte, navnlig
om Sommeren, at der efter en klar Morgen følger en mørk
Middag; store Klodeskyer samle sig paa Himlen; der kan
endogsaa falde Regn. Men, naar om Eftermiddagen den
stærke Fordampning aftager, naar Vanddampene synke ned
og afsætte Dug, da forsvinde Skyerne, og Luften kan blive
ligesaa klar, som den var om Morgenen. Klare Nætter og
skyede Dage træffes meget ofte paa den varme Aarstid.
Vi skulle imidlertid ikke gaae nærmere iud paa disse
finere meteorologiske Observationer, idet vi kuil have villet
give erl Forestilling om, hvorledes de kunne udføres, og
hvilken Lære der kan uddrages deraf. Saameget er dog
maaflee heraf blevet klart, at den, der kun med Opmærk-
14