Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
Forandringer i Luften. 209 begynder den at opvarme Land og Hav, Fordampningen fra Søen og den fugtige Jord tiltager, en større Mængde Vand- dampe stiger op i Luften, hvilket sees deraf, at Dugpunctet kommer høiere, Atmosphærens Spænding tiltager, og Baro- meteret stiger. Omtrent Kl. 9 om Formiddagen, uoget for- skjelligt efter Stedets Beliggenhed, beghuder Barometeret at falde, endskjøndt det er aabenbart, at der netop paa denne Tid og i de paafølgende Timer opstiger en forøget Mængde Banddampe i Luften. Kb 10 om Formiddagen er Luftens Temperatur 6,4° høiere end Dngpunctet; men Kl. 4 om Eftermiddagen er den 9° høiere, og, jo ftørre Forskjellen er imellem Luftens Temperatur og Dugpunctets, desto større er ogsaa Fordampningskraften; i den tørre Luft stige Vand- dampene op i stprre Mængde end i den fugtige. Det synes heraf tydeligt at fremgaae, at, naar Jorden opad Formiddagen er bleven stærkt opvarmet, og den heraf opvarmede Luft, der bestandig, som i det Foregaaende ud- viklet, stiger høiere og høiere t Atmosphæren, har naaet en betydelig Høide, da lofter den Vanddampene op med sig og mætter de højtliggende Luftlag. Vi see meget ofte, navnlig om Sommeren, at der efter en klar Morgen følger en mørk Middag; store Klodeskyer samle sig paa Himlen; der kan endogsaa falde Regn. Men, naar om Eftermiddagen den stærke Fordampning aftager, naar Vanddampene synke ned og afsætte Dug, da forsvinde Skyerne, og Luften kan blive ligesaa klar, som den var om Morgenen. Klare Nætter og skyede Dage træffes meget ofte paa den varme Aarstid. Vi skulle imidlertid ikke gaae nærmere iud paa disse finere meteorologiske Observationer, idet vi kuil have villet give erl Forestilling om, hvorledes de kunne udføres, og hvilken Lære der kan uddrages deraf. Saameget er dog maaflee heraf blevet klart, at den, der kun med Opmærk- 14