Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

218 Hindringer mod Opstigning i Ballon. hvorved det indre faaer Overhaaud, hvilket viser sig derved, at Blodet drives ud imod Hnden, hvor det snart søger sig en Udgang igjenuem Næsen, Mnnden, Arene, under Neg- lette, ja gjenuem selve Hudens Porer; det kan trykke saa- ledes paa Hjernen, at Svimmelhed eller Besvimelse bliver Følgen. I Ledette, saasom ved Hofterne, slutter eu Knokkel paa det ene Lem iud i en Skaal paa det andet, dog strå- ledes, at der imellem disse er et lille lufttomt Num, der virker til, at det ydre Lufttryk holder Ledeue sammen, og at Lemmerne frit kmine bevæges, uden at det medfører Træt- hed; iiaar ttu dette ydre Lufttryk formindskes eller ophører, da bliver ogsaa Forbiudelsen i Ledene lysere. Disse Hin- dringer imod Opstigningen i Atmosphceren, der tilligemed den aftagende Temperatur ikke undlade at gjore sig gjældende allerede i miudre betydelige Hvider, kjeudte man vel larig Tid, før Luftballoner bleve opfuudue, mau havde Ersariug uok herom — det hurtige Aaudedræt, Trætheden i Ledeue, Blodets Udstrømmen mod Huden, Kuldeu m. m. — fra Opstiguiugeu langs Fjeldenes Sider; dog har mau først i Ballouer naaet saa stor en Hvide, som kan siges at være Grændseu for det meuueskelige Livs Ophold. Professor Glaisher og Henry Coxwell, som senere sknlle om- tales, steg i Aaret 1862 op i den sidstes Ballon til en Hvide af noget over dansk Miil, altsaa meget høiere end Jordens høieste Bjerg, der knn er 27000 Fod hoit; men de havde nær sat Livet til ved dette Experiment — den Ene var allerede besvimet, og den Anden var i Begreb med at segtte hen, da han nvilkaarligt bed fast i Snoren, som sorte til Ballonens Klap, hvorved denne aabnedes, Gassen strømmede ud, og Luftskibet sailk ued i Atmosphærell. Lustseiladsens Historie er endnu meget ung og begynder først med Aaret 1783, da begge de Priuciper, der.seuere