Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
Glaishers 13de Luflreise. 253 Bevægelsesretningen forandredes, og Kl. 5^37"', da vi igjen stege op til 1100 Fod, følte vi atter et stærkt Tryk af Luften imod Ansigtet; begge Gange maa Ballonen have været i en anden Luftstrøm end Gondolen, og de ere de eneste Tilfælde, i hvilke jeg nogensinde paa mine Lnftreiser har følt noget Tryk af Binden. Kl. 5^39'", 800 Fod over Jorden, forandredes igjen Retningen, idet vi trængte ind i den nederste Luftstrøm, som var stærk og uregelmæssig. Vi stege ned paa et Sted, der ligger omtrent 25 eng. Mile i lige Linie fra Krystalpaladset, og havde været 53 Minutter underveis. Luftens horizontale Bevægelseshastighed ved Greenwich, som den i det samme Tidsforløb var iagttagen paa Robin- sons Aneniometer, var kun 6 eng. Mile i Timen." Det vil ikke være nødvendigt at skildre flere af disse Reiser enkeltviis, hvor interessante de end ere hver for sig, da de væsentligste Iagttagelser allerede ere fremsatte i de tre Opstigninger. Det skal endnu knn anføres, at paa den ovettfor omtalte Opstigning i August 1862, da de dristige Rejsende naaede en Hvide af 1^ danft Miil over Jorden og nær havde tilsat Livet derved, viste et Index - Thermo - meter, at Temperaturen var falden til 25° under Nulpuuc- tet, og at de med Hettshn til Lyden have bemærket, at denne forplanter sig lettere igjemlem klar Luft eud igjeunem Skyer, og at de have hørt et Jernbanetog bevæge sig, da de vare i en Hvide af over 20000 Fod. Fremdeles har Mr. Glaisher paa en as Neiserne gjort nogle interessante Iagttagelser med Hensyn til Lyset. Det er en bekjendt Sag, at der i Sol- lysets Spectrum (Lyset, opløst i sine Farver ved Hjælp af et Glasprisme, ligesom det i Regndraaberne opløser sig og viser sig som en Negnbne) stedse sindes en Mængde sorte Linier, hvis Antal og Stilling ere afhængige deels af Lys-