Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Glaishers 13de Luflreise.
253
Bevægelsesretningen forandredes, og Kl. 5^37"', da vi igjen
stege op til 1100 Fod, følte vi atter et stærkt Tryk af
Luften imod Ansigtet; begge Gange maa Ballonen have
været i en anden Luftstrøm end Gondolen, og de ere de
eneste Tilfælde, i hvilke jeg nogensinde paa mine Lnftreiser
har følt noget Tryk af Binden. Kl. 5^39'", 800 Fod over
Jorden, forandredes igjen Retningen, idet vi trængte ind i
den nederste Luftstrøm, som var stærk og uregelmæssig.
Vi stege ned paa et Sted, der ligger omtrent 25 eng. Mile
i lige Linie fra Krystalpaladset, og havde været 53 Minutter
underveis.
Luftens horizontale Bevægelseshastighed ved Greenwich,
som den i det samme Tidsforløb var iagttagen paa Robin-
sons Aneniometer, var kun 6 eng. Mile i Timen."
Det vil ikke være nødvendigt at skildre flere af disse
Reiser enkeltviis, hvor interessante de end ere hver for sig,
da de væsentligste Iagttagelser allerede ere fremsatte i de
tre Opstigninger. Det skal endnu knn anføres, at paa den
ovettfor omtalte Opstigning i August 1862, da de dristige
Rejsende naaede en Hvide af 1^ danft Miil over Jorden
og nær havde tilsat Livet derved, viste et Index - Thermo -
meter, at Temperaturen var falden til 25° under Nulpuuc-
tet, og at de med Hettshn til Lyden have bemærket, at denne
forplanter sig lettere igjemlem klar Luft eud igjeunem Skyer,
og at de have hørt et Jernbanetog bevæge sig, da de vare i
en Hvide af over 20000 Fod. Fremdeles har Mr. Glaisher
paa en as Neiserne gjort nogle interessante Iagttagelser med
Hensyn til Lyset. Det er en bekjendt Sag, at der i Sol-
lysets Spectrum (Lyset, opløst i sine Farver ved Hjælp af
et Glasprisme, ligesom det i Regndraaberne opløser sig og
viser sig som en Negnbne) stedse sindes en Mængde sorte
Linier, hvis Antal og Stilling ere afhængige deels af Lys-