Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

 et fra Selskabets Side gentagne Gange fremsat Forslag om at lade Wladiwo- stocklinien besigtige af en Kommission, der skulde bestaa baade af Repræ- sentanter for den russiske Administration og af Repræsentanter for Sel- skabet, med den Opgave at fremkomme med Forslag til Forbedringer, saavel hvad Liniens Tilstand som hvad Tjenestens Organisation, Apparaternes Natur og Betjening m. m. angaar. Til Formand for den danske Kommissionsafdeling udnævnte Selskabet Kammerjunker, Kaptajn W. v. Hedemann, der efter et bevæget Ungdomsliv i østrigsk og meksikansk Krigstjeneste i nogle Aar havde tjent i den russiske Hær, hvorfra han kendte Sproget; senere havde han været attacheret Sel- skabets Direktør ved St. Petersborg-Konferencen i 1875 samt i Kjøbenhavn. De andre danske Kommissionsmedlemmer vare: Stationsbestyrer A. Falck fra Gøteborg, hvis tekniske Kyndighed særlig fandt Anvendelse paa Stations- og Apparat-Omraadet, og (senere afdøde) Ingeniør J. Nielsen, hvem Undersøgelsen af selve Liniebygningen var stillet til Opgave. Efter i Kjøbenhavn at have modtaget sine Instruktioner afrejste Kom- missionen til St. Petersborg, hvor den fra Telegrafdepartementet blev forsynet med alle nødvendige Autorisationer og Anbefalinger til de lokale Myndigheder i Sibirien. Det bestemtes endvidere her, at den ikke skulde ledsages af nogen permanent russisk Kommissionsafdeling, men en saadan, ligeledes be- staaende af tre Medlemmer, blev beordret til at sammentræde i hvert enkelt Telegrafdistrikt langs Linien for at samarbejde med den danske Kommission under dennes Ophold i Distriktet. Den 18de Januar 1877 forlode Hedemann og hans Kolleger St. Petersborg og kom nemt nok paa Jernbanen gennem det europæiske Rusland; thi her vare selve Linierne i god Stand, og Under- søgelserne kunde derfor indskrænkes til Stationen i Moskow. Men i NijniNowgorod ophørte Jernbanen, og herfra gik Farten den 24de Januar videre paa Slæder langs Telegraflinien, der hele Vestsibirien igennem følger den store Hovedlandevej. Vinterrejser ere i disse Egne langt at foretrække for Sommerrejser, hvad selve Befordringen angaar. Indhyllet i Lag af Pelsværk hviler den Rejsende i halvt udstrakt Stilling i den ret mage- lige Slæde, der, trukken af tre-Heste (Troika-Forspand), under munter Bjælde- klang i susende Fart flyver hen over den snedækkede, haardfrosne Jord. Mellem de større Byer standsede Kommissionen kun paa Steder, hvor Liniens Tilstand gav Anledning til nøjere Undersøgelser, og ved Poststationerne for at skifte Forspand eller søge den nødvendige Nattehvile. Færdsel var der ikke meget af paa Vejen; kun stundom blev Farten sinket af Kara- vaner paa indtil 2000 med Heste forspændte Smaaslæder, belæssede med Thekasser, der ad Karavanvejene føres ind over den russo-kinesiske Grænse. Paa Ural-Bjergene steg Kulden indtil 500 Réaumur, men aftog igen paa de — 125 -