Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

Ganske anderledes end i Japan stillede Forholdene sig i Kina, uagtet dette Rige paa Grund af sin uhyre Udstrækning, sin utællelige og ofte urolige Befolkning, Manglen paa Kommunikationsveje og paa et organiseret Post- væsen o. s. v. skulde synes i langt højere Grad at maatte trænge til det hurtige, og efter Omstændighederne billige, Kommunikationsmiddel, som Telegrafen frembød. Desuden fandtes der i de for den fremmede Handel aabnede Havne en talrig, intelligent og velstaaende indfødt Handelsstand, der i et meget længere Tidsrum end Japaneserne havde været kendt med de europæiske Opfindelser og Innovationer, og som fortræffeligt havde forstaaet i egen Interesse at tilegne sig disse og at gøre dem frugtbringende. Ej heller kunde de lokale Myndig- heder paa disse Steder være aldeles uberørte af, hvad der foregik i deres umiddelbare Nærhed: hvorledes de »fremmede Barbarers« Industri, Skibsfart og Handel fremtryllede blomstrende Handelscentrer, paladsagtige Byer, et stærkt pulserende Liv og en mangesidet Virksomhed, der ikke alene var frugt- bringende for de Fremmede, men i næppe ringere Grad kom den indfødte Befolkning til Gode. Disse Myndigheders Modstand mod Telegrafen vilde Selskabet med Lethed kunne have besejret, dersom der ikke bag dem havde staaet den centrale Myndighed i Peking, selve den kinesiske Regering, der, trods de Rystelser, som baade Oprør i det Indre og Krige udadtil havde fremkaldt i selve Hovedstaden, bestandig levede i de fra Fædrene nedarvede Ideer, førte Regeringen efter de gennem Aarhundreder overleverede Principper og var opfyldt af Indbildningen om den kinesiske Kulturs Overlegenhed over Aandsudviklingen i alle andre Lande. Kun i en enkelt Retning maatte denne Regering af dyrt købt Erfaring indrømme, at den kunde lade sig belære af Udviklingen andetsteds, nemlig i Krigskunsten, og dette var da ogsaa det eneste Felt, paa hvilket den søgte at følge lidt med Tiden ved Indførelsen af moderne Vaaben og Forsvarsforanstaltninger. Hvad der nødvendigvis ogsaa maatte bidrage meget til Regeringens Uimodtagelighed for Belæring, var ikke alene det Kastevæsen, der gør sig gældende i Kina — hvor den literært dannede Del af Befolkningen i Grunden med Foragt ser ned paa Krigerkasten, denne atter paa Handels- og Haand- værkerklasserne o. s. fr. — men maaske i en endnu højere Grad Hovedstadens afsondrede Beliggenhed, fjernt fra Havet og fra alt det Liv og Røre, som over Havet bliver tilført de Dele af det store Rige, til hvilke Europæerne have tilkæmpet sig Adgang. Den eneste officielle Institution i Kina, der, takket være dens Lederes Dygtighed og Takt, kunde øve nogen heldbringende Ind- flydelse paa disse Forhold, var det siden Krigen i i860 europæisk organiserede og af Europæere administrerede Toldvæsen, hvis Generalinspektør, nuværende Sir Robert Hart, i 1863 havde afløst dets oprindelige Organisator Mr. Lay. Daværende Mr. Hart havde efterhaanden vidst at vinde en saadan Indflydelse H8 -