Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
at fortsætte sin Uddannelse. Under sit Ophold her udarbejdede han den om-
talte Afhandling, som derefter blev gratis uddelt i Peking og andre Byer og
navnlig til saadanne Myndigheder og Personer, som kunde tænkes at ville
virke til Fordel for Telegrafsagen, naar de først fik Kendskab til og Interesse
for den. At Propagandaen begyndte at virke, fik man da ogsaa Bevis for i
de ret jævnlige Besøg, som højtstillede og indflydelsesrige Kinesere aflagde
paa Selskabets Stationer for at blive kendte med det nye vidunderlige Kom-
munikationsmiddel, ligesom det heller ikke varede længe, inden selve den
kinesiske Regering og Myndighederne i paatrængende Tilfælde benyttede sig
af dets Telegrafkabler.
Efter at Forsøget med Bygningen af Landlinier i Omegnen af Shanghai
var faldet saa heldigt ud, gjorde Selskabet et mindre, lignende Forsøg nede
ved Amoy, da denne By i 1873 var bleven inddragen i Kabelnettet. Efter
Aftale med den amerikanske Konsul opførte det en kort Telegraflinie mellem
Konsulatet og Stationen og indbød derpaa Taotaien og en Del højtstaaende
Mandariner til at tage denne i Øjesyn og overvære Telegraferingen. Ind-
bydelsen blev beredvilligt modtaget, men i sidste Øjeblik sendte Alle Afbud
under forskellige Paaskud, ja — Dagen efter forlangte Taotaien endog officielt,
at saavel Kablet som Landlinien skulde fjernes, fordi de, som han udtrykte
sig, »vare imod Reglerne«. For ikke at komme i Vanskeligheder med Kablet,
bekvemmede man sig da til at tage den lille Landlinie ned, hvilket foreløbig
beroligede den høje Øvrighed.
Det var imidlertid Selskabet meget magtpaaliggende at rejse Telegraf-
bevægelsen ogsaa i denne Del af Kina, fordi den store Handelsby Foochow’s
Inddragelse i Kabelnettet lige fra Begyndelsen havde været optagen i dets
Program og kun vanskeligt lod sig bringe til Udførelse ad undersøisk Vej.
Man søgte derfor baade i Amoy og i Foochow at oparbejde en Stemning til
Fordel for en Landlinie mellem de to Byer, der lod sig etablere langt lettere og
billigere end et Kabel. 1 Foochow fandt man en indflydelsesrig Allieret i det
derværende kinesiske Arsenal, hvis franske Chef, M. Giquel, omfattede Telegraf-
sagen med varm Interesse og gjorde sig til Talsmand hos Vicekongen i Pro-
vinsen for den af Selskabet attraaede Forbindelse. Men ogsaa hans Bestræbelser
vare i Øjeblikket frugtesløse. Vicekongen afviste Forslaget, og Selskabet
maatte foreløbig lade sig nøje med at faa Telegrammerne mellem de to Byer
befordrede ved Hjælp af en Kurerlinie, som Telegrafist Henningsen i Amoy
havde undfanget Ideen til og privat administrerede. Ved Hjælp af løbende
Bude, der daglig afsendtes i begge Retninger og undervejs bleve afløste af
friske Kræfter, tilbagelagdes den ca. 165 engl. Mile lange Strækning i henved
48 Timer. Dog var dette Befordringsmiddel kun et tarveligt Surrogat for
en Telegraflinie.
— 140 —