Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

 . ' . ■■ i ■■■".. ' ' S ■ .. . > -i Da indtraf pludselig i 1874 en Episode, som paa een Gang syntes at aabne de kinesiske Myndigheders Øjne for Telegrafens Betydning, og som en Tid lang vakte grundet Haab om, at Øjeblikket nu var kommet, da Kina vilde følge Japans Eksempel. Anledningen til denne hurtigt opblussende men — som det desværre skulde vise sig — lige saa kortvarige Interesse for Telegrafen var den Krigsfare, som truede Kina fra japanesisk Side. For at tugte nogle halvvilde Stammer paa den kinesiske 0 Formosa for deres Mishandling af en strandet japanesisk Skibsbesætning havde Japan nemlig udrustet en krigerisk Ekspedition, der i Begyndelsen af Maj 1874 gjorde Landgang paa Formosas Sydspids, hvor den efter at have udført sit Hverv syntes at ville slaa sig til Ro. En Krig mellem Kina og Japan truede under disse Omstændigheder med at udbryde, og da Skuepladsen for denne nærmest maatte antages at blive Formosa, der i administrativ og militær Henseende sorterede under Myndig- hederne i Foochow, er det let forklarligt, at disse lige med Eet følte Trang til telegrafiske Forbindelser. Allerede længe havde Handelsstanden i Foochow ønsket at faa Forbin- delse mellem denne By og dens Havneplads, Pagoda Anchorage, der ligger ca. 9 engl. Mile længere nede ad Min-Floden, Her findes ogsaa det før om- talte kinesiske Arsenal samt en kinesisk Flaadestation, og det maatte derfor under de truende Forhold være magtpaaliggende for Vicekongen fra sin Residens i Foochow at kunne telegrafere til Pagoda Anchorage, hvorfra Søforbindelsen med Formosa vedligeholdtes. Da derfor Handelskamret i Foo- chow, tilskyndet af Selskabet, i Juni 1874 gennem de europæiske Konsuler henvendte sig til de kinesiske Myndigheder om Tilladelse til Bygningen af den nævnte Telegraflinie, gave disse uden lang Betænkning deres Minde hertil. Den 22de Juni indløb fra Amoy telegrafisk Meddelelse til Shanghai om, at Tilladelsen var lovformeligt given — takket være særlig den franske Konsul Lemaire’s og den amerikanske Konsul De Lano’s bona officia — og at Myndig- hederne tilsagde Linien deres fulde Beskyttelse. For at smede, medens Jernet var varmt, afgik Løjtnant Dreyer allerede Dagen efter fra Shanghai til Foochow med det fornødne Liniemateriel om Bord i »H. C. Ørsted«, og den 30te Juni blev den første Pæl plantet. Bygningen af Linien, der foregik under Ledelse af Ingeniør H. Bohr og »H. C. Ørsted«s Fører, Kaptain A. Gottlieb, og som indbefattede Udlægningen af et Kabel over Min-Floden, mødte ikke nogen som helst Hindring. Øvrigheden havde i Forvejen udstedt Proklamationer, hvori der advaredes mod at beskadige Linien, og til Overflod blev hver Pæl forsynet med et Opslag herom, ligesom der var afgivet Soldater til Beskyttelse for Arbejdskolonnen. Skønt Pælene flere Steder maatte plantes midt i Ris- markerne, stillede Befolkningen sig dog overalt meget velvilligt, og den 12te Juli stod Linien færdig og blev straks aabnet for offentlig Korrespondance. - 141 —