Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

Endnu inden denne Linies Fuldførelse toge de kinesiske Myndigheder selv Initiativet i Telegrafsagen. Efter Opfordring af den kejserlige Kommissær for Formosas Forsvar, Shen Pau-Chen (Direktør for Foochow-Arsenalet), som ønskede at forhandle om en undersøisk Forbindelse mellem denne 0 og Fast- landet, rejste Løjtnant Dreyer over til Formosa. Han kom her til at forhandle med M. Giquel paa kinesisk Side ikke alene om Anlæget af et Kabel mellem Foochow og Formosa, men ogsaa om Bygningen af en Landlinie langs Vest- kysten af Formosa fra Tamsui i Nord til Taiwanfoo i Syd. Allerede den 15de Juli blev Udkastet til en Kontrakt om Selskabets Udførelse af disse Anlæg underskrevet af Løjtnant Dreyer. Ogsaa fra Vicekongen i Chili Pro- vinsen, den mægtige Li Hung-Chang i Tientsin, der senere skulde komme til at spille en stor Rolle i Telegrafsagen, indløb der Forespørgsler til Sel- skabet om, hvorledes de nordlige Hovedstæder i Riget bedst kunde sættes i Forbindelse med Shanghai, og Hr. Schultz blev i denne Anledning sendt til Tientsin for at virke for Anlæget af en Linie mellem denne By og Shanghai og for Telegrafen i det Hele taget. I andre Egne af Riget dukkede sam- tidig lignende Projekter op, kort sagt — Alt tydede paa, at Kineserne nu for Alvor vilde slaa sig paa Telegrafen, og at der vilde kunne blive Spørgsmaal for Selskabet om ikke alene at optræde som Ingeniør og Entreprenør ved Anlæget af Linier, men ogsaa at maatte anbringe Kapital i disse, hvis der skulde komme den forønskede Fart i Tingene. Under disse Omstændigheder var det af yderste Vigtighed for Selskabet at faa sin Stilling og hele Virksomhed anerkendt og legaliseret af selve den kinesiske Regering. Medens det, hvad Kablerne og den ved disse ansatte Stab angaar, altid vilde kunne søge og vente en effektiv Beskyttelse hos de euro- pæiske Legationer og Konsulater, takket være de i Kina stationerede fremmede Orlogsmænd, der vare i Stand til at udfolde deres Magt paa hele Kabel- omraadet, saa stillede Sagen sig anderledes, hvad den Stab og Kapital angaar, som eventuelt vilde blive anvendt til Telegrafanlæg i det indre Kina. Uden for de ifølge Traktaterne aabnede Havnepladser fandtes der intetsteds i Kina europæiske Myndigheder eller europæiske Stridskræfter, og Selskabets Inge- niører, Arbejdskolonner og Materiel vilde i det Indre af Landet i et givet Øjeblik fuldkomment være prisgivne baade en uvidende Befolknings og egen- mægtige Lokalmyndigheders Stemninger og Luner, dersom de og deres Virk- somhed ikke officielt vare stillede under den kinesiske Regerings Beskyttelse. Allerede i længere Tid havde Selskabet hos den danske Regering gjort sig til Talsmand for Oprettelsen af en fast dansk Gesandtskabspost i Kina og Japan, et Ønske, der dog strandede paa Budgethensyn. Men under de exceptionelle Forhold, der netop paa dette Tidspunkt kom til Stede, gik den danske Rege- ring med Beredvillighed ind paa et af Selskabets Bestyrelse indgivet Andragende — 142 —