Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

end kun ringe, er der dog næppe Tvivl om, at Begivenhederne i Fohkien Provinsen saavel ved at henlede Regeringens Opmærksomhed paa Telegrafen som ved at tvinge de lokale Autoriteter til at gaa grundigt ind paa Sagen, banede Vejen for en bedre og mere uhildet Opfattelse af dennes Væsen og Betydning og derigennem bidroge til Telegrafens endelige Sejr. Nogen almindelig Animositet mod Selskabet eller Telegrafen havde Foochow Begivenhederne ikke vakt noget Sted. Det bedste Bevis herpaa er, at saavel Landlinierne mellem Shanghai og Woosung som mellem Foochow og Pagoda Anchorage fik Lov til at staa uantastede, ja endog forøgedes med det nys omtalte Anlæg paa Formosa. Ligeledes vedblev Selskabets Forhold til de lokale Myndigheder overalt at være godt, og ikke alene disse, men selve Centralregeringen i Peking benyttede sig i stadig voksende Grad af Selskabets Kabler, naar det gjaldt om at skaffe vigtige Efterretninger hurtigt befordrede. I de nærmest paafølgende Aar arbejdede Telegrafsagen sig saa- ledes ved sin egen Kraft saa uimodstaaeligt frem i den almindelige Bevidsthed, at der kun behøvedes et nyt alvorligt Tryk udefra, en uhildet og energisk Vilje i selve Centralregeringen for paa ny og under gunstigere Omstændig- heder at fremkalde endnu bedre Chancer end dem, der vare til Stede i 1874—75. Det ydre Tryk opstod i Foraaret 1880, da Kinas Forhold til Rusland i Anledning af Kuldja Spørgsmaalet antog en saadan Karakter, at Faren for et Brud syntes overhængende. Den uhildede og energiske Vilje kom til Stede hos Kinas mest vidtskuende Statsmand, den bekendte Vicekonge Li Hung-Chang, der fra sin Residens i Tientsin, Nøglen til Peking, øvede den største Indfly- delse paa Centralregeringen baade i politisk, administrativ og militær Hen- seende. Som tidligere omtalt havde denne fremtrædende Mand allerede i 1874 haft et aabent Blik for Betydningen af en Telegraflinie mellem Tientsin og Shanghai, hvorved der ikke alene gennem Selskabets Kabler vilde opnaas telegrafisk Forbindelse med hele Verdensnettet, men ogsaa en langt mere direkte Forbindelse med Rigets store Havnestæder. Selskabet havde den Gang forelagt ham forskellige Planer om at iværksætte Forbindelsen, helst ved en Landlinie, hvis Bygning ikke vilde frembyde store Vanskeligheder, eller, hvis Fordommene mod en saadan vare for store, ved et undersøisk Kabel fra Shanghai til Tientsin, berørende den vigtige Havneplads Chefoo paa Vejen. Ved samme Lejlighed havde det baade hos ham og hos Vice- kongen i Nanking gjort sig til Talsmand for Anlæget af en Telegraflinie langs Yangtzen, der fra Shanghai over Chinkiang og Nanking foreløbig skulde ende i Hankow, Kinas største indre Handelscentrum. Den første af disse Planer tog Li Hung-Chang nu op, og saa snart Selskabet fik Nys om, hvad der var i Gære, blev Løjtnant Schultz, der efter- — 151 - wMunMMMggnMnMgi