Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

nemlig Hr, E. Hansen som Kontrolør i Libau og Hr. Jens Petersen som Kontrolør i Nystad, foreløbig assisterede af henholdsvis russiske og svenske Statstelegrafister, der traadte over i Selskabets Tjeneste. Paa samme Maade benyttede Selskabet Lejligheden, da den engelske Regering (»General Post- Office«) i Februar 1870 overtog Landlinierne i England, til at oprette sine egne Stationer i Newcastle og Peterhead (fra iste Juni s. A. flyttet til Aberdeen) med fuldstændigt dansk Personale under henholdsvis Hr. J. Mygind og Hr. A. Falck som Bestyrere. Hele dette Personale bestod udelukkende at danske Statstelegrafister, idet Direktøren for Statstelegrafen, Etatsraad Faber, foruden at staa bi med Raad og Daad, viste Selskabet sin Interesse og Velvilje ved at overlade det nogle af sine dygtigste Funktionærer. Blandt disse skal foruden de nysnævnte Stationsbestyrere særligt fremhæves den allerede omtalte tidligere Materialforvalter i Statstelegrafen, Overkrigskommissær C. Madsen, der i Selskabets Stiftelsestid var den egentlige tekniske Leder af dets Foretagender. Ved flere Lejligheder assisteret af Telegrafingeniør W. Lorentzen af Statstelegrafen, kontrolerede han Fabrikationen og Udlæg- ningen af en Del af Kablerne, organiserede Stationstjenesten og fungerede som Forretningsfører en kort Tid, indtil hans Overtagelse af Kabelkontrollen og Udlægningen af de østasiatiske Kabler fjærnede ham fra Europa. Kun ved paa denne Maade at rekrutere sig fra Statstelegrafen blev det overhovedet muligt for Selskabet fra første Færd at skabe en dansk Telegrafstab i Ud- landet, og det var saaledes danske Statstelegrafister, der kom til at danne den første Kærne af Store Nordiskes Personale. Ogsaa paa anden Maade søgte Selskabet at forbedre og tremme Ekspeditionen, navnlig ved at indføre Brugen af Wheatstone’s automatiske Hurtigapparat, som ved dets Initiativ først blev anvendt i Fredericia og Newcastle ved Arbejdet paa det dansk-engelske Kabel, senere ogsaa i Libau (dansk-russiske Kabel) og efterhaanden paa alle Selskabets egne Stationer Dette hurtige og sikre Apparat, ved hvis Hjælp Ledningernes Befordringsevne forøgedes betydeligt, kom snart til god Nytte, idet Korrespondancen paa Kablerne tog et mægtigt Opsving, samtidig med at »Post-Office« i England afløste de private Landlinie-Selskaber, og at Store Nordiske selv overtog Be- tjeningen af de engelske Kabler. Allerede i den første Maaned efter at den nye Tingenes Orden var traadt i Kraft — Marts 1870 — steg Telegramantallet alene paa det dansk-engelske Kabel saaledes med over 50% (fra ca. 7000 til 11000 enkelte Telegrammer), en Stigning, der ogsaa mere eller mindre kom Selskabets andre Kabler til Gode. Grunden hertil maatte imidlertid ikke alene søges i den forbedrede Ekspedition, som hurtigt udbredte og befæstede Kabel- routens Renommée, men laa ogsaa i den Overenskomst, som Selskabet havde opnaaet med den engelske Telegrafadministration angaaende Telegrammernes - 24 —