Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

med Ønsket om at faa med en politisk neutral og lidet besværlig Nation at gøre, bragte Generaldirektør Lüders til, om end paa et sent Stadium, at op- fordre Stifterne af Store Nordiske til at deltage i den Konkurrence, som fandt Sted i St. Petersborg i Anledning af den russiske Regerings Udbydning af en Koncession paa Anlæget og Driften af Telegraf kabler mellem Sibirien og Japan & Kina. Det blev overdraget Kammerherre J. Sick, tidligere dansk Gesandt i Haag, at forhandle denne Sag i St. Petersborg. Trods det Forspring, som forskellige, navnlig engelske, Konkurrenter havde haft, lykkedes det ham saa klart at godtgøre Fordelene for Rusland ved den danske Alliance, at Kon- cessionen paa de projekterede Kabelanlæg under 23de Oktober 1869 blev overdragen til Etatsraad Tietgen, Generalkonsul H. J. Pallisen og Købmand H. G. Erichsen med Forpligtelse for disse til at danne et Selskab, der kunde bringe den til Udførelse imod at erholde 50 Aars Eneret paa Anlæget og Driften af Kablerne. Rusland forpligtede sig paa sin Side til at gennemføre Landlinieanlæget i Sibirien til det Stille Havs Kyst, hvor Wladiwostock, Ruslands fremtidige Krigshavn i det fjerne Østen, definitivt bestemtes til Foreningspunkt mellem Landlinie og Kabler. Ihvor stort et Held der end havde ledsaget Etableringen af det Store Nordiske Telegraf-Selskabs europæiske Anlæg, der laa mere indenfor den almindelige Fatteevne og ikke havde fordret saa store Kapitaler til Ud- førelsen, saa vilde dettes Aktionærer dog upaatvivlelig have veget tilbage for den Kapitaludvidelse af Kr. 10.800.000 (Lst. 600.000), som det nye østasiatiske Foretagende behøvede. Om end Planen til dette tiltalte den danske Selv- følelse, saa havde den dog noget af Eventyrets Karakter, dens Virksomheds Omraade laa saa fjernt, og Forholdene i Østasien vare saa ukendte, at mange advarende Stemmer lode sig høre. Hertil kom, at man ikke havde nogen som helst Sikkerhed for, at Kinas og Japans Regeringer og Befolkninger vilde tilstede Kablernes Landing og Drift; og Tiden tillod ikke at skaffe sig denne Sikkerhed, forinden Foretagendet paabegyndtes, da det gjaldt om at skynde sig, for at en engelsk Konkurrence, der havde til Hensigt at naa Kina gennem Kabler fra Indien, ikke skulde faa Forspring. Hvad Japan angaar, havde man aldeles Intet at holde sig til med Hensyn til Kablernes Landing, og for Kinas Vedkommende kunde man kun støtte sig paa et Udsagn fra Mr. Anson Burlingame, der tidligere havde været amerikansk Minister i Peking, og under hvis Ledelse et kinesisk Gesandtskab i 1869 gæstede Europa og bl. a. Kjøbenhavn. Her havde Etatsraad Tietgen sat sig i Forbindelse med ham og erholdt en skriftlig Erklæring fra ham, der omtrent gik ud paa: »At den kinesiske Regering, samtidig med at den i 1865 nægtede et amerikansk Selskab Tilladelse til at anlægge Land- linier paa kinesisk Territorium, havde lovet ham, at den ikke vilde modsætte - 32 —