Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

sig Landingen af Telegraf kabler, en Indrømmelse, som et dansk Selskab vilde være lige saa berettiget til at drage Nytte af som et amerikansk i Hen- hold til en Bestemmelse i den danske Traktat med Kina, ifølge hvilken Dan- mark skulde nyde samme Forrettigheder, som maatte tilstaas andre Lande«. Hvad endelig angaar Kablernes Landing i den engelske Koloni Hongkong, der ogsaa gik ind i Planen, havde man heller ingen Sikkerhed for, at den vilde blive tilstedet, idet Moderregeringen henviste Spørgsmaalet til Kolonial- regeringen; men her frygtede man dog ikke alvorlige Vanskeligheder. Under disse Omstændigheder besluttede Koncessionærerne ikke at kom- promittere det nysstiftede Store Nordiske Telegraf-Selskabs saa heldigt paa- begyndte Tilværelse ved direkte at gøre det til Udfører af det østasiatiske Foretagende; men de oprettede et nyt, selvstændigt Selskab, hvis Navn »Det Store Nordiske Kina og Japan Extension-Telegraf-Selskab tilstrækkeligt hen- pegede paa dets tilsigtede Forbindelse med hint. Det nye Selskab konsti- tueredes den 9de Januar 1870 med en Bestyrelse bestaaende af Etatsraad Tietgen, som Formand, Etatsraaderne Broberg, Holmblad, M. Levy og Suhr samt Kammerherre Sick, der saa væsentligt havde bidraget til Erhvervelsen af den russiske Koncession. Faa Dage senere aabnedes Aktietegningen i Kjøbenhavn (Privatbanken) og i London (C. J. Hambro & Son), og allerede den 18de Januar var hele Beløbet (Lst. 600.000) tegnet, de tre Fjerdedele i London, Resten i Kjøbenhavn. Det gjaldt nu om hurtigst muligt at bringe Foretagendet til Udførelse, navnlig af Hensyn til den nysnævnte truende engelske Konkurrence, som vi derfor med et Par Ord skulle omtale. Endnu i 1869 var der foruden den russiske Landlinie i Sibirien kun to Forgreninger af det europæiske Landlinienet, som strakte sig ind i Asien (jfr. Oversigtskort II i Tillæget). Den ene var en tyrkisk Regeringslinie, der gennem Lilleasien og Mesopotamien naaede ud til Forindien, men som baade den Gang var og endnu i Dag er meget slet betjent; den anden var den saakaldte Indo-Europæiske Linie, der fra London over Berlin, Warschau, Odessa, Tiflis og Teheran i Persien, samt gennem undersøiske Kabler i den persiske Havbugt, ligeledes sluttede sig til det engelske Telegrafnet i Forindien. Dette havde sit sydligste Endepunkt i Point de Galle paa Ceylon, en lille Havn, som blev anløbet af næsten alle de Dampskibe, der via Ægypten dreve regelmæssig Post-, Passager- og Fragtfart paa Østasien. Følgen heraf var, at der ad den Indo-Europæiske Route ligesom ad den sibiriske Route til Kjachta var etableret en blandet Telegraf- og Post- tjeneste, idet Telegrammerne befordredes telegrafisk mellem Europa og Point de Galle og per Damper mellem dette Punkt og Adresse- eller Afsendelsesstedet i Østasien. De vare paa denne Maade ca. 14 Dage om at tilbagelægge Stræk- ningen mellem Europa og Hongkong. ~ 35