Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i Victoria, Hovedstaden paa Hongkong, hvor Konsul Hellands og den danske
Købmand Karbergs Huse gæstfrit aabnede deres Døre for Officers besæt-
ningen paa »Tordenskjold« og for Ingeniørstaben, eller i en Udflugt til den
store kinesiske By Canton med alle dens Seværdigheder. Men denne Prøvel-
sens Tid fik da ogsaa en Ende, og i Begyndelsen af Februar var Arbejdet
omsider saa vidt fremskredet, at Fregatten kunde kaste los fra »Cella«, pynte
sig lidt op efter det langvarige, malpropre Arbejde og tiltræde Oprejsen til
Shanghai. Det var Planen, at den her skulde afvente Meddelelse om Tids-
punktet, naar »Cella« vilde foretage Udlægningen, og at den da skulde løbe
ud til det Sted, hvor »Great Northern« i December havde begyndt sin Ud-
lægning af Flodkablerne og efterladt en Bøje paa Kablet, for at holde
krydsende omkring denne, saaledes at »Cella«, naar den nærmede sig Stedet,
kunde finde Bøjen ved at styre efter Fregatten.
Den 9de Februar 1871 blev der fra »Cella« landet et nyt Kystkabel i
Deep Water Bay, og da Vejrliget i de paafølgende Dage, trods Monsunen,
var gunstigt og stille, besluttede Overkrigskommissær Madsen at forsøge paa
at udlægge i alt Fald en Del af Kablet. Den 12te om Morgenen paabegyndtes
denne Udlægning og fortsattes uafbrudt indtil den 15de om Eftermiddagen,
da den efterhaanden friskende Monsun umuliggjorde Udlægningen, efter at
ca. 300 engl. Sømile Kabel vare nedlagte. Kablet maatte paa dette Sted
kappes og bøjes, og »Cella« vendte tilbage til Hongkong. Først i Begyndelsen
af Marts tillode Vejrforholdene at tænke paa at fuldføre Arbejdet. Fregatten
blev underrettet, for at den i Tide kunde være paa den aftalte Rendezvous
Plads, og Søndag den 12te Marts var »Cella« paa det Sted, hvor den sidst
havde endt, fik fat i Kabelenden, splidsede til og fortsatte Udlægningen Nord
efter. Denne gik heldigt indtil den 14de om Morgenen, da Kablet ved et
Uheld sprængtes, efter at i alt ca. 476 engl. Sømile vare udlagte fra Deep
Water Bay. Omtrent samtidig friskede Nordost-Monsunen op og gik efter-
haanden over til en Storm, der forhindrede Drægningen efter det tabte Kabel,
og Skibet maatte søge Læ under den nærliggende lille 0 Tung-jing paa Kina-
kysten. Her forblev det til Ankers indtil den 26de, da Vejret igen havde
bedaget sig. Man fik lykkeligt fat i den .tabte Kabelende og fortsatte nu
Udlægningen under gunstige Forhold og uafbrudt, indtil man den 29de Marts
ved Daggry fik Øje paa Fregatten »Tordenskjold« og altsaa var tæt ved det
længselsfuldt forventede Maal.
Om Bord i Fregatten havde man imidlertid gennemgaaet en spændende
og ængstende Ventetid. Allerede den 10de Marts havde Kaptajn Lund forladt
Woosung og siden den 12te holdt Fregatten gaaende omkring »Great Northern’s«
Kabelbøje, idet han beregnede, at »Cella« burde kunne naa derop nogle Dage
senere. Man kan derfor forestille sig den Uro, som Skibets forlængede Ude-
— 49 —