Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet
Forfatter: Høegh Guldberg
År: 1888
Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 307
UDK: 66(083)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
Mobelvox, rodt. Dette Vox anvendes til Fremkaldelse af
Politur, som i Tidens Lob er bleven mat, eller for at give ikke
poleret Træ et bedre Udseende. Mail udtrækker i Kulden 180
Dele Alkannarod med 100 Dele Terpentinolie og filtrerer igjennem
et Stykke tæt Toj. 100 Dele gult Vox, smeltes da i et Kar ved
svag Varme, og naar Boxet er smeltet hældes det til deil forste
Oplosning. Det hele blandes godt sammen og rores jævnligt til
det er fuldstændig stivnet. Ved Hjælp af en ulden Klud indgnides
Moblerne med Blandingen, og guides derefter saalænge med en
tør Flonelsklud, til de have antaget Giands.
Naturstokke, Fabrikation. De Træsorter, der bruges til
Naturstokkene, ere Hvidtjorn, Æbletræ, Asks Nod, Eg, Bog, Hvid-
bog, Vinranke og vildt Kirsebær, eller næb andre Ord enhver
Træsort, som er nogenlunde haard. Krumninger skade ikke, da de
let kunne rettes. Af Instrumenter bruges hm cii god Havesax,
nogle Raspe, File, Sandpapir famt nogle Pensler til Fernisse-
ringen. Stokkene fljæres om Efteranret og maa være fuldstændig
tørre, førend de forarbejdes. Barken afskalles som oftest, hvad der
man ske ved alle Stokke, solil skulle poleres. Dette Arbejde udføres
ved at lægge Stokkeue i kogeilde Vand hvori de udkoges nogle
Timer, og Barken kan da pilles af nted Fingrene. Skal der være
Knuder eller Knyster lied ad dem paa de Steder, hvor Sidegrenene
sidde, aftages disse lidt udenfor Hovedgrenen og tilspidses eller af-
rundes næd Rasp og Fil. Der findes i Naturen fim sjældent
unge Træer eller Grene, paa hvilke der er saadanne Bøjninger,
lom kunne benyttes til Haaudtag, men disse kunne meget let fil-
dannes ved at Stokken lægges i ophedet vand ^and, og naar det
i nogen Tid har ligget heri er den bleven bøjelig og smidig, sna
at den kan tildannes efter Behag. Den maa da holdes i den
ønskede Stilling, til ben er bleven kold, hvorefter den beholder denne.
Tiden for Ophedningen i det vaade Sand retter sig efter Træ-
sorterne, ligesom ogsaa Varmegraden er afhængig heraf. Jo Haar-
dere Træsorten, desto varmere Sandet og desto længere Tid maa
den blive deri, men her kan man let prøve sig frem.
Afretningen af Stokkene sker i ophedet men tørt Sand. Der
lægges en Bunke varmt tørt Sand paa en Jernplade, som ophedes
i cii Ovn eller opvarmes stærkt, og Stokkene, som lægges i Midten
as Sandet blive da bøjelige, hvorefter de en for en trækkes over
en c. 3 Tommer tyk afrundet Stolpe, idet man holder i begge
Enderne af Stokken. Enhver Krumning kan rettes paa denne
Maade og naar Stokken er kold, holder den sig aldeles lige. Der-
efter skrider man til Aspndsningen, idet Haandtaget saves lige sor