Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet
Forfatter: Høegh Guldberg
År: 1888
Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 307
UDK: 66(083)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
177
hvorved der dannes en Mængde fine Stænk paa Tojet overalt,
hvor dette ikke er dækket ined Blade. Naar man har faaet en.lys
jævn Grund over det Hele, ophores med Stænkningen, og naar det
paaforte Tusch er aldeles torret, lægges et nyt Lag Blade over de
allerede liggende, og hvor en eller anden Knappenaal generer, tail
den godt fjernes idet den fæstes i det overliggende Blad. Naar
det andet Lag er ordnet, overstænkes hele Fladen igjen ensformigt,
men fanledes, at den holdes morkere neod Midten, lysere mod
Siderne. Saaledes kan gives et 3die og 4de Lag af Blade, og
naar Stænkningen over det sidste Lag er aldeles tor optages Knappe-
naalene og Bladene fjernes. Paa enkelte Steder, hvor Blndene
ikke have slilttet llojagtigt til Tojet, og hvor Kanterne derpan ikke
ere aldeles skarpe, kan nian hjælpe efter need en fin Tegnepensel,
hvorpna man efter de naturlige Blade tegner Aarerne efter med
Tegnepenslerne, ligesom man, hvis man forstaaer at tegne, kan
schattere Bladene noget, faa at de komme til at fe ophøjede ud.
I Stedet for Stænkningen med Tusch kail denne ogfaa ud-
fores med Anilinfarver i forskjellige Kulorer, men Tusch vil i
Reglen egne sig bedst. Ved Stænkningen maa iagttages, at der
imellem maa gjores Ophold for at de smaa Stænk ikke skulle lobe
sammen, ligesom der ogsaa kan gjores forskjellige Forandringer ved
Stænkningen, der forhojer Arbejdets Skjorlhed. Naar Bladene
nemlig ere ordnede paa Tojet, og de ere færdige til Stænkning,
kan det Hele oversigtes uled fint Sand, der bliver liggende ander
hele Stænkningen og forst borstes af, naar denne er tor. Grnn-
den kan ogsaa overstroes ensformigt nled Smaalegemer som Hor-
fro, Riis, Melonkjærner etc., og overalt, hvor disfe have ligget,
vil der findes hvide regelmæssige Pletter. Navne og Bogstaver
tunne udklippes i Papir og paahæftes need Knappenaale, saaledes
at der med Smag kan frembringes de mest forskjelligartede Monstre.
Nysolv, Polering af —. Hertil benyttes bedst cn Sølv-
sæbe, fremstillet med Sammensmeltning af 3 Dele stemmet Kridt
og 1 Del hvid Sæbe. Ell ulden Klud dyppes i Vand og stryges
paa Sæben, til der opstaar Sknm, hvorpaa poleres hermed, af-
vaskes i Valid og tørres.
Noddetræsbejtse paa blodt Træ. Møbler af Birk og Fyr
kunne let gives Ndseeilde af at være forsynede med Nøddetræs
Finer ved en simpel Bejtsning. Der tilberedes ell Opløsiliilg af
18 Kvint manganoversnrt Kali og 18 Kvint svovlsur Magnesia i
21/4 Pot hedt Vand. Demæ Opløsning stryges paa Træet med
en Pensel, og Overstrygningen gjentages efter Tørring. Ved Be-
røring med Træet sønderdeles deri lllailganoversnre Kali og der
12