Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet

254 tilblandes. Strygefladen fremstilles af 9 Dele amorf. Fosfor, 7 Dele Blodsten, 3 Dele Glaspulver og 1 Del Lim med den for- nødne Mængde Vand. Torringsmiddel for Lakfernisser. Fransk Harpix pulveriseres og blandes med læsket Kalk, hvorefter Blandingen Henstaar 24 Timer. Derefter indtørres Blandingen og pulveriseres. For nu af bløde Harpixarter at fremstille en hurtig tørrende Lakfernis smelter man 100 Dele af Harpixen og tilsætter lidt efter lidt under Omrøring 10—15 Dele as Kalkblandingen og holder det opvarmet i % Time. Dernæst fjernes Blandingeil fra Ilden og tilsættes efter Anvendelsen 25—50 Dele Linoliefernis og 35-90 Dele Terpentinolie. Uforbrændelig Jsolationsmasse til Dampror. Godt ud- vasket gammelt Sækkelærred skjæres i haandbrede Stykker som vikles fast omkring Røret. Over disse tørre Striber vikler man i mod- sat Retning et andet Lag, som man i Forvejen har mættet ved Neddypning i en Vandglasopløsning af 30—360 B. De tørre Strimler danne paa Grund af ben indeholdte Luft et godt isole- rende Lag, og de med Vandglas mættede Strimler danne efter Tørringen et saft Lag, som ved gjentagne Overstrygning med Band- glasopløsning kan gives større Fasthed og Holdbarhed. Laget har deil Fordel ikke at hnnæ brænde selv ved direkte Berøring med Ild, og lader sig efter Tørringen overstryge med Farve, ligesom Omkostningerne ved henne Isolation stille sig meget billige. Uld, Couleur solitaire paa —. Herved forstaaes en kasta- niebrnn Farve med et Skær i Violet. Til 100 Dele Uld eller Ulhtøj bruges 14 Dele Vinsten, 80 Dele svovlsur Lerjord, 80 Dele Orseille, 20 Dele Knrknma og 4 Dele svovlsur Iudigoopløsning. Tøjet kommes i den kogende Farve, koges en Time under Omrø ring, optages og afskylles. Til en ulden Kjole regnes ^ Pund Vinsten, 1 Pund Allin, 1 Pund Orseille, 18 Kvint Kurklima og 5 Kviut svovlsur Jndigoopløstling. llld, Chromsort paa —. Reimann foreslaaer at bejtse Ul- den med cii Blanding as Chromalun, Iernaluil og Vinsten og der- næst farve den i et Blaatræsafkog. Farvningen paa denne Maade Har foruden Jernbejtsens Fordele tillige Chrombejtsens Egenskab ikke at forandre Farven ved Indvirkning af Syrer. Uld, Graa Farvning med Anilin. I det væsentlige er denne Farvningsmaade den samme, som naar man vil farve Uld fort med Anilin, idet det kun er Mængden af Stofferne, der be- tinger den sorte eller graa Farve. Efter at Tøjet er godt renset kommes det i et 60° R. varmt Bad, hvor der paa hver 1000 Dele Vand er tilsat 3V2 Dele tvechromsurt Kali, 2 Dele Kobbervitriol