Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet
Forfatter: Høegh Guldberg
År: 1888
Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 307
UDK: 66(083)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Farvning af afblegede Silkebaand vg Tojer med Anilin-
farver udfores pan den Mande, nt Gjenstnudeue forsi udkoges i
Sodnvnud og derefter udskylles i varmt, senere i koldt Nnnd.
Endnu fugtige konlules de i kogeude Vnnd, hvortil der er snt deu foruodue
Momgde ns Aniliilfarveoplosuiugeu; det bearbejdes heri I Kvarterstid
eller til det tinr ben onskede Farvetone, hvorefter ildfkylles i reut Vand.
Farvning af Vietaller ved Neddypning. 1) De polerede
Metalgjenstande kommes t en Blanding nf Oplosninger af 8
Kvint svovlunderfyrlet Natron i 1 Pot Vand og 7 Kvint Bly-
sukker i 1 Pot Baud og Blaudingen opvarmes efterhaanden til
Kogning. Jern faaer derved Udseende nf blaat anlobet Stnnl,
Zink bliver broncefnrvet, og Kobber og Messing bliver forst glllrodt,
derpnn sknrlagenrodt, morkeblnnt, lyseblnnt, blnnligt hvidt og endeligt
hvidt med et Nosafkjær. Pan Bly og Tin virker denne Blanding ikke.
2) Erstattes Blysukkeret i denne Oplosning nied Kobbervitriol
bliver Messinget forst rosafarvet, derpnn grnnt og irisfnrvet og
endelig brunt. Zink farves ikke Heraf.
3) Acesfing kan dekoreres smukt, rinnr Oplosningen dir. 2
afpres tykflydeude med noget Trngnnthgununi, og umit dn tegner
hermed pnn dette og opvarmer det til Vandets Kogepunkt, Hvor-
efter det dyppes i Oplosningen Nr. I.
4) 3 Kvint Brækvinssten og 3 Kvint renset Vinsten oplofes
i 1 Pund kogende Vand, tilsættes Vs Pund pulveriseret metallisk
Antimon og opvarmes til Kogning. Bed da at anbringe polerede
Messinggjeustande heri fremkomme der paa disse forsk Guldfarve,
Hvorpaa denne bliver kobberrod. Bed længere Beroring med Bæd-
sken ganer Farven over i violet og bliver tilsidst blangran. Far-
verne' ere bestandige, forandre sig ikke i Luften og kunne derfor
finde megen Anvendelse i Metalindustrien.
Farvning af Uld. Sknrlagenrodt: Til B Pnnd Uld
eller Uldtoj opvarmes Band i en Kjedel til Kogning efter at være
tilsat 18 Kvint med koldt Band ndreven Stivelse. Den kogende
Oplosning tilsættes 30 Kvint Oxalsyre og 30 Kvint Tinfalf det
dannede Skum fjernes ved Affkumuiug og der tilsættes "/s Pund
stodt Cochenille. Farven koges Imig)omtj 8 Minutter, Ulden eller
Tojet lægges deri og koges svagt ^Z Time under Omroring og
Gjeuneniarbejden med en Træstok, hvorpaa det optages og udskylles
godt. Eftersom umit tager mere eller mindre Cochenille faaes
lysere eller mortere Farver. Bed Schatteringsgarn farves forst
det lyseste Nummer ved at der kun tages 6 Kvint Cochenille, ved
det næste Ninnmer tilsættes yderligere 6 Kvint og faaledes videre
til de forskjellige Nuinre ere færdige. Karmoisin: Dil <> Pnud
4