ForsideBøgerSelverhverv : Anvisning for Værkstedet og Hjemmet

Selverhverv
Anvisning for Værkstedet og Hjemmet

Forfatter: Høegh Guldberg

År: 1888

Forlag: P. Haubergs og Comp.'s Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 307

UDK: 66(083)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
49 Farvning af afblegede Silkebaand vg Tojer med Anilin- farver udfores pan den Mande, nt Gjenstnudeue forsi udkoges i Sodnvnud og derefter udskylles i varmt, senere i koldt Nnnd. Endnu fugtige konlules de i kogeude Vnnd, hvortil der er snt deu foruodue Momgde ns Aniliilfarveoplosuiugeu; det bearbejdes heri I Kvarterstid eller til det tinr ben onskede Farvetone, hvorefter ildfkylles i reut Vand. Farvning af Vietaller ved Neddypning. 1) De polerede Metalgjenstande kommes t en Blanding nf Oplosninger af 8 Kvint svovlunderfyrlet Natron i 1 Pot Vand og 7 Kvint Bly- sukker i 1 Pot Baud og Blaudingen opvarmes efterhaanden til Kogning. Jern faaer derved Udseende nf blaat anlobet Stnnl, Zink bliver broncefnrvet, og Kobber og Messing bliver forst glllrodt, derpnn sknrlagenrodt, morkeblnnt, lyseblnnt, blnnligt hvidt og endeligt hvidt med et Nosafkjær. Pan Bly og Tin virker denne Blanding ikke. 2) Erstattes Blysukkeret i denne Oplosning nied Kobbervitriol bliver Messinget forst rosafarvet, derpnn grnnt og irisfnrvet og endelig brunt. Zink farves ikke Heraf. 3) Acesfing kan dekoreres smukt, rinnr Oplosningen dir. 2 afpres tykflydeude med noget Trngnnthgununi, og umit dn tegner hermed pnn dette og opvarmer det til Vandets Kogepunkt, Hvor- efter det dyppes i Oplosningen Nr. I. 4) 3 Kvint Brækvinssten og 3 Kvint renset Vinsten oplofes i 1 Pund kogende Vand, tilsættes Vs Pund pulveriseret metallisk Antimon og opvarmes til Kogning. Bed da at anbringe polerede Messinggjeustande heri fremkomme der paa disse forsk Guldfarve, Hvorpaa denne bliver kobberrod. Bed længere Beroring med Bæd- sken ganer Farven over i violet og bliver tilsidst blangran. Far- verne' ere bestandige, forandre sig ikke i Luften og kunne derfor finde megen Anvendelse i Metalindustrien. Farvning af Uld. Sknrlagenrodt: Til B Pnnd Uld eller Uldtoj opvarmes Band i en Kjedel til Kogning efter at være tilsat 18 Kvint med koldt Band ndreven Stivelse. Den kogende Oplosning tilsættes 30 Kvint Oxalsyre og 30 Kvint Tinfalf det dannede Skum fjernes ved Affkumuiug og der tilsættes "/s Pund stodt Cochenille. Farven koges Imig)omtj 8 Minutter, Ulden eller Tojet lægges deri og koges svagt ^Z Time under Omroring og Gjeuneniarbejden med en Træstok, hvorpaa det optages og udskylles godt. Eftersom umit tager mere eller mindre Cochenille faaes lysere eller mortere Farver. Bed Schatteringsgarn farves forst det lyseste Nummer ved at der kun tages 6 Kvint Cochenille, ved det næste Ninnmer tilsættes yderligere 6 Kvint og faaledes videre til de forskjellige Nuinre ere færdige. Karmoisin: Dil <> Pnud 4