Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

96 Amputationssaar, og i det han indrettede Forbindingen saa- ledes, at fremmede Organismer saa vidt muligt ikke kunde trænge ind, var den længselsfuldt forventede Behandlingsmaade i Grundtrækkene funden. Da man ved den græske Betegnelse »Sepsis«, som egenlig betyder >ForraadneIse«, i Lægekunsten forstaar Saarfeber eller Sygdomme, som skrive sig fra for- raadnende Vædsker paa Saarenes Overflade, kaldte Lister sin paa Anvendelsen af Karbolsyren grundede Forbindingsmaade den »antiseptiske«, og allerede det første Forsøg, han anstillede med den, viste ham, at Patienten ikke alene ikke døde af sit Saar, men at dette overhoved ikke bl?v Arne- stedet for nogensomhelst Forraadnelse. Den Omkalfatring, som Videnskabens Udøvelse led ved Indførelsen af den Listerske Forbinding, der sindrig forenede de ældre Behandlingsmaader med de den Gang nye Lærdomme, var overordenlig; en Del af de ældre For- bindingsstoffer bibeholdtes, men alt vædedes med Karbolsyre; da dette Stof i og for sig er giftigt og kan ætse Huden, anvendes det i fortyndet Tilstand f. Ex. som Karbolvand og Karbololie; dets ^rette Anvendelse tillader med Lethed Ud- førelsen af Operationer, med hvilke man tidligere enten slet ikke turde binde an, eller som dog kun usikkert kunde fore- tages. Alt dette skyldes ene og alene den Egenskab hos Karbolet ikke at tillade Bakteriernes Udvikling i Saarvædskerne, ja endog at dræbe dem. Men vi bør tilföje, at Karbolet ikke er det eneste antiseptisk virkende Stof; vi kunne opføre en Mængde andre, og skulle senere komme til nogle af dem; her ville vi kun paavise Grundtanken i Listers Methode, som jo i en sjælden Grad er bleven almindelig bekendt. Hvem har ikke hørt om Karbolvand, Karbolsæbe, Karbolvat o. s. v., Stoffer, hvoraf vi jo anvende flere i det daglige Liv? At behandle selv et ubetydeligt Saar med Karbol, at vadske sig og stænke Sygeværelser dermed (skönt dette sidste rigtignok er til ingen Verdens Nytte), er nu noget saa almindeligt, at vi her næppe behøve at nævne det. Ethvert Hospital er gennem* trængt af denne ejendommelige Lugt, og Lægen fører den med sig over alt paa sine Sygebesøg. Hele denne overordenlige