Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

IOI Fjerde Kapitel. Rosensygdommen. En af de Sygdomme hos Mennesket, man allerede i nogen Tid har haft mistænkt for at skyldes Bakterier, er den saa- kaldte Rosen. Men det er først i 1883 lykkedes at levere Beviset herfor. Vi ville kortelig omtale Sygdomsbilledet, der er aldeles saaledes, som vi forlange det af en udpræget akut Sygdom. Patienten begynder med almindeligt Ildebefindende, Kvalme og stærke Kuldegysninger; samtidig hermed opstaar der en ofte meget höj Feber, og Huden bliver paa de angrebne Steder stærkt rød og ophovnet. Det betændte Parti er meget skarpt begrænset, og paa dette danner der sig store Vabler med klar Vædske; ved Betændelsens Ophør törre disse ind, og Huden skaller af; har Sygdommen angrebet Hovedbunden, gaa Haar- ene massevis af. Sygdommen flytter sig ofte wrundt omkring paa Legemet, endog ned paa Benene; udbreder den sig hurtig, kalde Lægerne den »Vandrerosen«. Man kan næppe være i Tvivl om, at allerede Hippokrates har kendt Sygdommen; han fortæller, at Rosen til visse Aars- tider optræder epidemisk, at den ofte udgaar fra smaa og ubetydelige Saar, undertiden endog tilsyneladende uden nogen Beskadigelse af Huden; han omtaler denne Sygdoms Forkær- lighed for Hovedet ( >Ansigtsrosen«) og betoner udtrykkelig, at man ikke trods den störste Forsigtighed kan tage sig i Agt for Smitten. Hvad derimod Aarsagen til denne Lidelse an- gaar, da er han mest tilbøjelig til at tilskrive visse Vejrforhold en Del af Skylden, ligesom ogsaa Blodets stærke Tilströmning til den syge Legemsdel antages at have en væsentøg Andel deri; for øvrigt gjorde han sig intet videre Regnskab for disse Forhold. Senere antog man Forstyrrelser i Galdedannelsen for den væsenligste Anledning til Sygdommen; denne Mening var først fremsat af Gal en, men gaar igennem alle de medicinske Bor-