Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

ro4 Sted, og efter denne Sygdoms Forløb svandt Hævelsen delvis ind. Et andet Forsøg udførtes paa en Patient, som allerede tre Gange var bleven opereret for Kræft i Brysterne, og paa hvem smaa Knuder igjen viste sig; den Syge kunde ikke over- tale sig til en ny Bortskæring, men indvilligede i at lade sig indpode Rosen. Bakterierne toges fra en Réndyrkning, og Sygdommen udfoldede sig med temmelig stor Styrke; Kræft- svulsten svandt ind og gik fuldstændig bort i Løbet af otte Dage. Andre Forsøg med mindre gode Resultater ere ogsaa udførte; men de tale ikke imod de foran staaende, og vi kunne altsaa haabe i en ikke altfor fjærn Fremtid at faa yderligere Bekræftelse paa Rigtigheden af den Anskuelse, at Rosensyg- dommen i mange Tilfælde lader sig anvende som et Slags Operationsmiddel mod Lidelser, overfor hvilke Lægerne nu ofte befinde sig i stor Forlegenhed. Hvad den Kilde angaar, hvorfra vi smittes af Rosen, er man endnu ikke paa det Rene. Sygdommen, som med saa stor Lethed lader sig paaføre fra en Réndyrkning, synes ikke eller kun med Vanskelighed at kunne overføres ligefrem fra ét Menneske til et andet; Faren for Smitte fra Patienterne er derfor ikke saa stor som ved mange andre Farsoter; de i vort Legeme huserende Bakterier gaa hurtig til Grunde inden i os, og Vædsken i de Hudvabler, som kunne optræde, er sædvanlig meget lidet smitsom, hvad vi vide af talrige Indpod- ningsforsøg med den, som stadig ere bievne udførte uden nogen som helst Følge. At Rosenmikrokokkerne derfor maa have en Udbredelseskreds udenfor os, er rimeligt; Fehl- eisen har endog ved almindelig Stuevarme kunnet dyrke dem paa kogte Kartofler; muligvis findes de altsaa, ligesom Koch formoder m. H. t. Miltbrandbakterierne, i den fri Natur paa henraadnende, organiske Bestanddele. Disse saa vel som lignende Smaavæsener ville altsaa ikke være henviste ude- lukkende til Snyltelivet, men ogsaa kunne optræde som Sapro- fyter (se ovenfor Pag. 65), i hvilken Henseende de heller ikke blive enestaaende, da vi kende noget fuldstændig tilsvarende hos höjere Svampe, som snylte paa vore dyrkede Planter.