Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io6
indtræde en Vending i Patientens Befindende; skal han komme
sig, forlader Feberen ham pludselig, han føler sig vel, vil
spise og mener endog at kunne staa op; Helbredelsen
begynder, og i Løbet af en Maanedstid fra Sygdommens
Begyndelse at regne vil den oprindelige Sundhedstilstand være
genoprettet. Under Sygdommen er der egenlig kun én væsen-
lig Fare for Patientens Liv foruden den, som følger af selve
Sygdommen, nemlig at Hjertet formedelst en hurtig Muskel-
lammelse skal ophøre at slaa, hvorved Døden naturligvis vil
indtræde.
Lungebetændelsen kan ikke særlig siges at angribe nogen
bestemt Alder eller holde sig til nogen særegen Livsstilling;
den forløber næsten altid, som ovenfor fremsat, og har ikke
meget hyppig Døden til Følge; kun kan det maaské være af
Interesse at meddele, at den er livsfarlig for saadanne Per-
soner, som ere hengivne til Drik, og i det hele taget for Folk
med svagt Legeme og i daarlig Ernæringstilstand.
Undersøges Lungerne af en af denne Sygdom død Person,
vil man finde, at det er selve Lungevævet, som har været an-
grebet; det er blevet lufttomt og mørt, men man kan træffe
Partier deraf, som tydelig vise sig at have været angrebne,
men igen ere bievne raske.
Om end Erfaringerne ved Sygesengen ikke med stor
Bestemthed tale for Lungebetændelsens Smitsomhed, og Læ-
gernes Meninger om denne Sag endnu ere meget delte, kan man
dog i hvert Tilfælde sige, at, er den smitsom, kan dette ikke være
i nogen höj Grad. Her er netop et Punkt, med Hensyn til
hvilket den nyeste Bakterieforskning har naaet et smukt Re-
sultat, og dette ville vi fremstille i det Følgende.
At enhver hurtig opblussende Sygdom i vor bakterieglade
Tid bliver mistænkt for at staa i Forbindelse med disse usyn-
lige Smaavæsener, kan man næsten sige sig selv. Men til
Spörgsmaalets fulde Losning kræves jo Besvarelse af en
Mængde vigtige Punkter; det skal, som allerede forhen fremhævet,
fornemmelig vides, om Bakterier overhovedet ere med i Spillet, om
de i saa Fald ere Sygdommens eneste Aarsag, hvorfra de komme
ind i vort Legeme, og hvorledes de forlade det igen; om de altid