Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

IIO Navne Sygdommen ogsaa betegnes? De ydre Symptomer paa denne Lidelse ere Afmagring, Hoste og stærk Opspytning, hvortil Nattesved og Feber i al Fald paa Sygdommens sidste Stadier slutte sig. Undersøger man efter Døden Patientens Indre, vil man finde Lungens svampede Væv oversaaet af smaa, hvidlige Knuder, »Tuberklerne«, hvis indvendige Masse er osteagtig; undertiden kunne större Partier af Lungerne være aldeles ødelagte og fuldstændig forsvundne, saa at der i deres Sted er fremkommen större Hulheder; det er det slimede Indhold af disse, som man har hostet op. Ogsaa Tarme, Lever, Milt m. m. kunne være tuberkuløse. Da det er konstateret, at omtrentlig en Syvendedel af alle Mennesker omkomme af denne Sygdom, og at der, hvis man kun vil regne med de mellemste, produktive Alders- klasser, dør ikke mindre end en Tredjedel, maa man ind- rømme, at Antallet af Lungesvindsotens Offre langt overgaar det, der kræves af de mest frygtede Smitsoter, som f. Ex. Pest og Kolera, og er der nogen Sygdom, over hvis Natur og Aarsag det maa være Lægen magtpaaliggende at komme til Klarhed, maa det være denne. Her kan der strax blive Tale om to Spörgsmaal, nemlig om Lungetuberkulosen er smitsom og i saa Fald om Sædet for Smitstoffet; et tredje lige saa vigtigt Spörgsmaal vil da blive om dettes Natur. Erfaringen synes at tale for, at det først opstillede Spörgsmaal maa besvares bekræftende. Det kan lettest besvares ved experimentell at søge Svaret paa det andet; men her have alle Forsøg i lang Tid kun ført til saa utilfredsstillende Resultater, at én af Tysklands første Fysiologer, Cohnheim, for nylig i sin Lærebog i Pathologi har maattet erkjende, at den direkte Eftervisning af den tuberkuløse Gift til Datum maatte betegnes som et uløst Problem. Der kastes et eget Lys over Spörgsmaalet om Tuberkulosens Smittenatur allerede ved den Omstændighed, at der gives Egne, hvor Sygdommen ikke synes at optræde; plantefattige Lande i hede og polare Klimater, Ørkner, altsaa Steder, hvis sparsomme Vegetation ikke tillader de dér levende Mennesker at holde Kvæg, synes at være ganske tuberkulosefri, ligesom ogsaa