Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IIO
Navne Sygdommen ogsaa betegnes? De ydre Symptomer paa
denne Lidelse ere Afmagring, Hoste og stærk Opspytning,
hvortil Nattesved og Feber i al Fald paa Sygdommens sidste
Stadier slutte sig. Undersøger man efter Døden Patientens
Indre, vil man finde Lungens svampede Væv oversaaet af
smaa, hvidlige Knuder, »Tuberklerne«, hvis indvendige Masse
er osteagtig; undertiden kunne större Partier af Lungerne
være aldeles ødelagte og fuldstændig forsvundne, saa at der
i deres Sted er fremkommen större Hulheder; det er det
slimede Indhold af disse, som man har hostet op. Ogsaa
Tarme, Lever, Milt m. m. kunne være tuberkuløse.
Da det er konstateret, at omtrentlig en Syvendedel af
alle Mennesker omkomme af denne Sygdom, og at der, hvis
man kun vil regne med de mellemste, produktive Alders-
klasser, dør ikke mindre end en Tredjedel, maa man ind-
rømme, at Antallet af Lungesvindsotens Offre langt overgaar
det, der kræves af de mest frygtede Smitsoter, som f. Ex.
Pest og Kolera, og er der nogen Sygdom, over hvis Natur
og Aarsag det maa være Lægen magtpaaliggende at komme
til Klarhed, maa det være denne.
Her kan der strax blive Tale om to Spörgsmaal, nemlig
om Lungetuberkulosen er smitsom og i saa Fald om Sædet
for Smitstoffet; et tredje lige saa vigtigt Spörgsmaal vil da
blive om dettes Natur. Erfaringen synes at tale for, at det
først opstillede Spörgsmaal maa besvares bekræftende. Det
kan lettest besvares ved experimentell at søge Svaret paa det
andet; men her have alle Forsøg i lang Tid kun ført til saa
utilfredsstillende Resultater, at én af Tysklands første Fysiologer,
Cohnheim, for nylig i sin Lærebog i Pathologi har maattet
erkjende, at den direkte Eftervisning af den tuberkuløse Gift
til Datum maatte betegnes som et uløst Problem. Der kastes
et eget Lys over Spörgsmaalet om Tuberkulosens Smittenatur
allerede ved den Omstændighed, at der gives Egne, hvor
Sygdommen ikke synes at optræde; plantefattige Lande i hede
og polare Klimater, Ørkner, altsaa Steder, hvis sparsomme
Vegetation ikke tillader de dér levende Mennesker at holde
Kvæg, synes at være ganske tuberkulosefri, ligesom ogsaa