Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

136 Koch forsøgsmæssig godtgjort, at Bakterierne formaa at formere sig' overordenlig i fugtig Jord, paa vaadt Papir o. Ig. En anden meget vigtig Egenskab ved Kolerabacilleine er den, at de ved Indtörring miste Livet med en saadan Hastig- hed, at næppe nogen anden Bakterie deri kan sammenlignes med dem. Sædvanligvis er allerede efter tre Timers Forløb ethvert Spor af Liv udslukt i dem. »I den paa sædvanlig Maade fungerende Mave«, skriver Koch fremdeles, »gaa Bakterierne til Grunde, hvilket kan ud- ledes deraf, at man gentagne Gange ikke har været i Stand til at paavise dem hverken i Maven eller i Tarmen hos Dyr, som vedholdende ere bievne fodrede med Kolerabaciller. Denne sidste Egenskab sammenholdt med deres ringe Modstandsevne lige over for Indtörring forklarer os, hvoraf det kommer sig, at den umiddelbare Omgang med Kolerasyge og deres Brugsgenstande saa sjældent smitter, hvilket den daglige Erfaring hyppig lærer. Det er aabenbart, at der maa træde særegne Omstændigheder til, for at Bacillerne kunne blive i Stand til uskadte at passere Maven og fremkalde Sygdommen i Tarmen. Maaské kunne Bacillerne gaa igennem Maven med fuld Bibeholdelse af deres Egenskaber, naar Fordøjelsen er svækket, hvorfor den under alle Koleraepidemier og ogsaa i Indien regelmæssig gjorte Iagttagelse taler, at det især er saa- danne Mennesker, der paadrage sig Sygdommen, som lide af en Indigestion eller anden Fordöjelsesforstyrrelse. Men det er ogsaa muligt, at Bacillerne kunne indtræde i et til andre Bak- teriers Hviletilstand svarende Udviklingstrin, der sætter dem i Stand til uskadte at passere Maven.« Vi kunne herved minde om, at Koleraen, som ovenfor sagt, er bleven henregnet til de miasmatisk-kontagiøse Syg- domme (sé Side 129); Pettenkofer antager, at Kolerasmit- stoffet maa indtræde i en saakaldet Modningstilstand, förend det med Virkning igen kan overføres i Legemet, og hertil turde det formodede Hvilestadium muligen svare; for øvrigt kan dette, som ogsaa Koch bemærker, næppe være et Spore- stadium, fordi Sporer netop pleje at kunne holde sig ufor-